Open Close

Smagsprøver på en ph.d.-afhandling om Samsø

Det seneste år har jeg tilbragt fem måneder på Samsø med at tale med folk på øen og følge og deltage i arbejdet på Energiakademiet. Bevæbnet med et tungt ringbind med alle mine noter og nogle af de rapporter om Vedvarende Energiø-projektet, jeg har fundet rundt omkring på mit feltarbejde, tog jeg herefter til London, hvor jeg i fire måneder har været gæsteforsker på Goldsmiths University of London.

Det forskningscenter, jeg besøger, hedder CSISP, Center for the Study of Invention and Social Process, et innovativt center, som særligt fokuserer på spørgsmål om videnskab, teknologi og miljø/klima samt etnografiske og digitale metoder, dvs. metoder der bruges til at undersøge internettet.

Mit arbejde med Samsø begynder så småt at tage form, så herunder kan du læse lidt om to forskningsartikler, jeg har skrevet imens jeg har været i London:

‘Let’s go global!’ – Circulating Samsø Globally?

Siden Samsø – en dansk landbrugs- og turismeø – blev udnævnt til Danmark’s Vedvarende Energiø og startede et 10 år langt eksperiment for at se, om det ville være muligt at blive selvforsynende med vedvarende energi igennem etableringen af vindmøller og fjernvarmeværker på øen, har Samsø også haft globale ambitioner: man har villet, at anstrengelserne skulle betyde noget, også uden for øen.

I denne artikel spørger jeg, hvorfor produktionen af forbillede, som er i stand til at cirkulere internationalt, har været så vigtig en prioritet for øens projektudviklere, og hvorvidt og hvordan denne cirkulation faktisk er opnået.

Analysen anvender en ’mixed methods’-tilgang, som kombinerer feltepisoder med digital kortlægning af Samsøs bevægelser på internettet. Analysen er fokuseret omkring issue network-begrebet for at fange de offline og online bevægelser, der ligger til grund for Samsøs success som internationalt eksempel på en vellykket energiomstilling.

Artiklens argument er, at projektudviklerne har formået at holde ’Samsø-modellen’ fleksibel og dermed i stand til at cirkulere i mange forskellige zoner eller netværk over hele verden. Fra det regionale, projektbaserede EU-netværk over det stærkt politiserede amerikanske netværk til det danske business-as-usual netværk; alle steder formår Samsø igennem sit eksempel at vise, at en grønnere verden måske er mulig.

Living on Samsø: Creating a viable community through energy transformations

Samsø er Danmarks Vedvarende Energiø, berømt for at have opnået sin energiuafhængighed igennem vellykkede borgerinddragelsesprocesser, hvilket øens projektudviklere ofte henviser til som ’energidemokrati’.

I denne artikel diskuterer og beskriver jeg disse borgerinddragelsesprocesser som eksempler på material deltagelse, som først og fremmest har været motiveret af samsingernes bekymringer for øens fremtid som et levedygtigt samfund; dvs. et samfund i hvilket jobs og institutioner ikke konstant er i fare for at forsvinde.I begrebet material deltagelse ligger, at de primære deltagelsesprocesser ikke består i borgermøder og øboernes stiltiende støtte til energiprojekterne. Den primære deltagelse ligger derimod i det (konkrete, materielle) arbejde, samsingerne lagde i projekterne: havde det ikke været for lokalsamfundets initiativ, organisering og engagement, havde Vedvarende Energiø-projektet aldrig forladt tegnebordet.

Igennem samsingerns bekymring for øsamfundets overlevelse er energi og vedvarende energiteknologier blevet en fælles interesse for samsingerne, og folk endte med at investere tid, arbejde og ressourcer i at opnå det fælles mål om at blive Danmarks Vedvarende Energiø, hvorved energiomstillingen endte med at blive ikke bare en miljø- og klimamæssig gevinst, men også en social og økonomisk win-win situation for øen.

Leave a comment

All fields marked (*) are required