Open Close

Til international akademisk konference om energiomstillinger

Af ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Irina Papazu
Kategori: Uddannelse

Som en del af min ph.d. rejser jeg en del rundt til konferencer og holder oplæg. Mit projekt handler om Samsø, hvor jeg lavede feltarbejde i 2013 og -14 for at komme tættere på, hvordan man på Samsø har opnået det, som resten af verden i stigende grad kæmper med: energiuafhængighed og CO2-neutralitet.

I starten af juli har jeg derfor været på konference i Tours, som ligger to timers togtur fra Paris. Konferencen hedder 2nd International Days of Energy Sociology – Contemporary Societies Faced With Energy Transitions og foregik på Tours’ Université Francois-Rabelais. Her mødtes omkring 200 deltagere, både forskere og eksperter, som der står i programmet, hvilket vil sige at det var meningen at business og universitetsverdenen skulle mødes og diskutere udfordringer relateret til (vedvarende) energi.

I Frankrig har de åbenbart noget, der hedder ’French-International’, hvilket vil sige at man skal tage ’International’ i konferencens navn med et gran salt. For de måske 20 konferencedeltagere som ikke kunne fransk, heriblandt mig selv, var der installeret simultantolke, så konferencen blev oplevet iført headset, da næsten alle oplæg var på fransk.

Mit oplæg har den midlertidige titel Making the renewable energy island: securing local viability through energy transformations, og mit argument er kort sagt, at den form for deltagelse eller citizen participation, som man så på Samsø under Vedvarende Energiø (VEØ)-projektet, adskiller sig fra mainstream forståelser af deltagelse som noget, der foregår i specifikke fora (f.eks. til borgermøder) og som primært har til formål at legitimere de projekter, man planlægger. På Samsø, viser jeg igennem en analyse af fjernvarmeværkerne på øen, var borgerdeltagelsen selve forudsætningen for at VEØ-planerne kunne realiseres. For det var borgerne, der gjorde arbejdet. De gjorde det ikke, fordi de var klimaforkæmpere, men for at styrke deres lokalsamfund og sikre dets overlevelse.

Efter oplægget fik jeg forskellige spørgsmål. En var interesseret i, om VEØ-projektet kan repliceres andre steder. Det er der altid nogen, der spørger om. Jeg svarer som regel, at inspiration er pointen snarere end kopiering. Der var en der spurgte til, om ordet ’community’ er dækkende, når det nu er et ord, f.eks. Verdensbanken har taget til sig. Og så var der en, der spurgte til hvorvidt man på Samsø også har arbejdet med energibesparelser og altså ikke kun energiproduktion. Alle de spørgsmål er helt klassiske og nogle, man ofte hører fra folk der er interesserede i historien om Samsø.

Så selv om jeg havde været spændt på, om franskmændene ville få noget ud af mit engelske oplæg, tror jeg alligevel, der er nogen der har lært noget nyt af mit oplæg, for i de akademiske kredse jeg kommer i er Samsø faktisk ikke et af de mest brugte ’gode eksempler’ – endnu.

Leave a comment

All fields marked (*) are required