Open Close

Græsrødder lægger fundament til Grøn Ambassade

Opdateret med presselinks

Selvom temperaturen i kuplen vidner om, at man både er udenfor og inde, kunne man varme sig på den gode stemning i Dome of Visions torsdag aften, da der var dialogmøde om en mulig ny Grøn Ambassade i København.

Idéen med ambassaden er at skabe et netværk for organisationer, der arbejder med bæredygtighed i Danmark. Men form, ejerskab, navn og placering var til debat i Domen, fortalte direktør for Energiakademiet Søren Hermansen, der havde inviteret til mødet.

Læs artikel på mx.dk

Adskillige deltagere bød ind med idérige inputs ved mikrofonen, og nogle havde endog svært ved at slippe den igen, så mødet slog under alle omstændigheder fast, at der er ressourcer og behov for at skabe en platform for koordinering af indsatsen i Danmark omkring bæredygtighed.

Listen med deltagere talte blandt andre repræsentanter for organisationer som Omstilling.dk, Agenda 21, Øko-Ø Amager, ICIS, Det Økologiske Råd, Borgerlyst, Landsforeningen for Økosamfund, Københavns Kommune og Alternativet for bare at nævne nogle få.

Strategidirektør i NCC Martin Manthorp gav i løbet af aftenen et indblik i tanker og idéer bag kuplen, der husede begivenheden, og forfatter Tor Nørretranders rundede programmet af med tanker om netværk og pointer fra bogen “Fælledskaber” af ham selv og Søren Hermansen.

Læs artikel og se billeder på domeofvisions.dk

Mange blev dog hængene længe for at udveksle idéer og kontaktinfo over en økologisk øl eller æblemost.

Hold øje med energiakademiet.dk, der vil blive opdateret med output fra mødet og det videre forløb. Kom gerne med input i kommentarfelterne.

Leave a comment

All fields marked (*) are required