Samsø som samfund underviser i omstillingsmantraet ” ressiliens “

Ressiliens……..har Samsø Energiakademi aldrig brugt som begreb eller greb i arbejdet eller formidlingen med bærdygtig udvikling. Øens befolkning har praktisk valgt at stå sammen i hvad der skulle til for at kunne omstille Samsø som model samfund, som Danmarks vedvarende energi Ø. Det har været af stor betydning at kommunikationen har været begribeligt for at kunne fungere.  Ellers havde lokalbefolkningen på Samsø aldrig taget ejerskab.

Energiakademiet arbejder i dag med opmærksomhed på ex tendenser og hvilke strømninger der er i spil i samfundet på sprog og værdier. I det afsluttet efteruddannelses modul NORDISK PILOT for undervisere fra hele Norden i bærekraftig kundskab, arbejdede deltagerne med hvad samfund og kriser kan, i kontekst til at Samsø er en mulig model i bud på hvad bæredygtig udvikling kan indeholde. I kursus programmet arbejdede deltagerne også med hvad krise kan lære et samfund som Samsø. Samsø er måske blevet ressilient ?, men ville Samsingerne selv ligge vægt  og fortælle omverden hvordan øens befolkning er blevet langt mere modstandsdygtige. Vi er på energiakademiet begyndt at undersøge og sige ordet ressiliens  højt. Vi ved ikke helt hvad det betyder.Har du bud på det, må du meget gerne mailes os dit bud.

Her er en tegning fra Søren Hermansens undervisning på Nordisk pilot forløb. Den grafisk facilitering er et blik som skal give en større baggrund for hvad undervisnings processen har af indeholdte essenser i undersøgelsen af hvad er et fælleskab i fokus af bæredygtig udvikling for deltagerne på Nordisk pilot.

Spottet fra en overskrift i avisen Information – Værsgo, her er det nye omstillingsmantra: resiliens
Med olieselskabet Shell i spidsen har ni multinationale taget det begreb til sig, som hidtil har været omdrejningspunktet for Transition Town-netværket og andre grønne omstillingsinitiativer i civilsamfundet. Resiliens betyder opgør med effektiviseringsstrategien som altings mål, siger selskaberne.Det ved jeg nu ikke om jeg er helt enig i og oplever det som i en fri fortolkning.

Hvor i mod Steen Hildebrandt er anderledes optaget af begge værdier i en mere populær og tilgængelig adgang via hans store erfaring inden for ledelse og selvledelse. Her er et uddrag  som har været bragt som kronik i Berlingske Tidende den 22. December 2013.

For enhver ledelse gælder, at det er en vigtig opgave at tage sig af den daglige drift og virksomhedens strategi. I de kommende år vil der være to yderligere og vigtige dagsordener, der handler om bæredygtighed og resiliens, og som vil blande sig både med den daglige drift og med virksomhedens strategi. De er ikke nye, men den styrke, de melder sig med, er ny. Den ene peger indad; det er resiliens, der handler om robusthed.

Den anden peger primært udad; det er bæredygtighed, der handler om ærbødighed for liv og natur.

Steen Hildebrandt skriver på sin blog Bæredygtighed peger som nævnt også indad, og her møder resiliens- og bæredygtighedsbegrebet hinanden. Det primære indadvendte handler om det enkelte menneske, lederen, medarbejderen, ejeren m.fl., og om de følelser og tanker, håb og drømme, tro og ansvarlighed, der lever inde i de enkelte mennesker, og som ligger bagved og til grund for, hvorledes de enkelte mennesker beslutter sig og handler. Dette er det afgørende indre element: Hvad ligger der bag de handlinger og beslutninger, der kommer ud af og karakteriserer den enkelte virksomhed? Det er bæredygtighedens indre orientering, og det er på en måde her, det hele begynder. Det begynder med det enkelte menneske.

Endelig kan man som sociolog Rasmus Willig, der har lavet et litteraturstudie af en række bøger om resiliens, mene, at resiliens blot er en forsættelse af konkurrencestatens krav til mennesket om at performe:

»Resiliens går ud på at gøre individer mere hærdede. Det sigter på, at man skal kunne rejse sig hurtigt op igen eller simpelthen lære at lade udfordringerne prelle af. Resilienslitteraturen er dermed fuldstændig blottet for kritik af de ydre politiske og strukturelle forhold, der er med til at skabe for eksempel stress. Den bygger på, at vi alle vil blive udsat for nogle voldsomme begivenheder i livet, men disse begivenheder er hensides den enkeltes indflydelse,« siger Rasmus Willig.