For at sikre, at aktiviteterne fortsætter efter Aarhus 2017, afholder Samsø Energiakademi i årene op til 2017 en række workshops. Formålet er at gøre 2017-projekterne til ambassadører for 2017s kerneværdier: bæredygtighed og borgerinvolvering. Det kulminerer med en stor bæredygtighedsfestival på Samsø i 2017. Peter Christensen, som er projektleder i Energiakademiets nystartede Aarhus-afdeling i Aarhus Midtby, glæder sig over den rolle, Samsø Energiakademi kommer til at spille: Der er deltagelse fra en bred vifte af aktører inden for de forskellige områder, blandt andet fra Aarhus Universitet, Energibyen Skive, Naturhistorisk Museum, Snapstinget i Viborg, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og mange flere.
I 2017 er Aarhus Europæisk Kulturhovedstad. Region Midtjylland samt de 18 andre kommuner i regionen bakker op omkring projektet. Politisk og kulturelt er der tale om det højest profilerede og mest betydningsfulde projekt i Danmark i årtier og en unik mulighed for at investere i Aarhus og regionen.
Aarhus 2017 handler om involvering. Aarhus 2017 er resultatet af en proces, der indtil videre har involveret mere end 10.000 mennesker fra hele regionen. Og Aarhus 2017 fortsætter med at skabe initiativer, hvor borgere kan engagere sig, deltage og være med til at skabe.
Mere end noget andet, handler Aarhus 2017 om det at gentænke: Let’s Rethink signalerer, at Aarhus 2017 vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro.
Læs mere om Århus tematikker og projektet
Holland er gået i scarp træning LWD2040 -The future is now!
Leave a comment