Open Close

Ten year plan status

Samsø landskab

The Energy Academy and Samsø are developing version 2.0 of the islands conversion to renewable energy: Samsø as a fossil free island.

Anyone interested can read the evaluation of the first 10 years as a Renewable Energy Island here.

3 comments

  1. Holger Øster Mortensen says:

    Det er ABSOLUT imponerende, at Samsø er kommet på verdenskortet som en enestående lokalitet for vedvarende energi. At øen teoretisk producerer mere energi end den forbruger, er i sig selv ganske enestående.

    Men hele denne “energifest” har ikke kunnet rokke ved de barske realiteter for Samsø i øvrigt: Et faldende befolkningstal fra over 7000 til nu under 4000 borgere, masser af forsvundne arbejdspladser, ringe udsigter for erhvervslivet i øvrigt og en masse andre problemer, som karakteriserer udkantsdanmark.
    Måske skulle man i højere grad have fokuseret på SAMTLIGE problemer for et lille øsamfund.

    På et enkelt energimæssigt punkt er der nærmest intet sket – nemlig på transportområdet. Et ikke uvæsentligt punkt.
    Opgaven med at løse energibehovet for biler, busser og lastbiler, traktorer – og ikke mindst færgeforbindelserne har vist sig mere end vanskeligt. Og man bruger da også i vid udstrækning stadig de gammelkendte energikilder: Fossile brændstoffer.
    Mindre forsøg med f.eks. rapsolie har vist sig positive, men her løber man bl.a. ind i problemet med, at dyrkning af raps går ud over markarealet til dyrkning af FODER og MAD.

    Det er også bragt på banen, at Samsø i langt højere grad skulle benytte biomasse fra en betydelig produktion af grøntsager til at fremstille biogas. I denne proces ønsker man også at benytte de mængder af husdyrgødning (gylle), som forefindes på øen.
    Men at sætte sin lid til at bruge husdyrgødning til en fremtidig energiforsyning, er både dumt og kortsigtet. Gylle er verdens dårligste brændstof, og man kan kun udvinde nævneværdig energi af dette ved at tilsætte store mængder anden form for biomasse – herunder slagteriaffald og storbyslam (som Samsø ikke har noget af!) I bedste fald virker gylle kun som “procesvand”. Og der er tydelige tegn på, at især svineproduktion ikke har nogen særlig gunstig fremtid i Danmark – og ikke mindst på Samsø. Transportudgifterne vil blive stadig større. Og konkurrencen på markedet bliver allerede overhalet af bedre aktører i Østeuropa og i Sydamerika. Gyllegas fordrer blot endnu flere slagtesvin.

    Man må finde andre løsninger på energiproblemet i transportsektoren. Videreudvikling af sol & vind, brint etc.

    Og man bør i langt højere grad markedsføre Samsø som en SUND ø, hvor økologisk landbrug med specialafgrøder skal være det store lokomotiv.

    Samsø som VEØ og Økologisk Ø.

  2. Poul Sørensen says:

    Ting tager tid derfor er det absolut imponerende at Samsø er nået så langt som vedvarende energi-ø som øen nu er.

    Men det er så også frustrerende, at kendskabet til Samsø som vedvarende energi-ø tilsyneladende er større i udlandet end herhjemme. Hvor meget kan man læse i de landsdækkende aviser om energi-eventyret? Man må ty til Samsø Posten, som vi godt nok er en del – også fritidssamsinger – der læser, men alligevel!

    Sørens TV-udsendelse for 1-2 år siden gav sikkert pote, ligesom hans foredrag rundt i landet gør. Senest hørte jeg ham i vor lokale seniorhøjskole (Munkebo Seniorhøjskole) med et både spændende og vittigt foredrag om “Ildsjæle” – Det bedste til nu i dette efterårssemester, men på spørgsmålet fra salen: om Samsø så var blevet et rigere og bedre samfund at leve i, kom der ingen kommetarer. Det er jo rigtigt som Holger Øster Mortensen tilkendegiver: Samsø er på vej nedad i den negative spiral. Befolkningstallet er faldet drastisk i de senere år. Butiksdød. Forfaldne huse, der for et par hundrede kroner kunne få en gang kalk og tjære hvis ejerne/lejerne gad! Osv.

    jeg har kun kendskab til en dansk mindre ø, der har kunnet vende udviklingen. Strynø – her er befolkningstallet fordoblet indenfor de senere åt til 200. Der er skole på den lille ø med mange børn og over 20 foreninger. Hvad kan de på Strynø, som andre ikke kan?. De har ½ times færgeoverfart til “fastlandet” – Rudkøbing, men det er næppe her at arbejdspladserne “hænger på træerne”.

    Så alt i alt – den positive energi-ø spiral skal tænkes ind i en større kontext. Nemt sagt – men nok svært (læs: udfordrende) at gennemføre.

    • Stensgaard says:

      I næste uge får vi besøg af et dansk tvhold fra DR2, og DR var også med Søren Hermansen i Japan – så det kan være at den indenlandske interesse er vækket.
      Under alle omstændigheder er der rigtigt mange Samsinger og andre der følger øen og energiprojektet tæt – og den mund til mund spredning af historien er også helt uvurderlig.

Leave a comment

All fields marked (*) are required