Introduktion
Af Søren Hermansen – Direktør, Samsø Energiakademi
Den koldeste maj måned I mands minde! Er det klimaforandringer eller hvad sker der? Vi følger spændt med i vejrudsigten og håber på sommer. Og så endte det alligevel med et valg til folketinget lige inden deadline. Ikke sådan at forstå at kulde og valg nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, men der er tale om to markante oplevelser indenfor en måneds tid.
Vi har på Energiakademiet været opmærksomme på at få politikerne i tale. Energiakademiet har produceret et materiale, der forklarer hvem vi er og hvad vi egentlig går og laver. Det har været en fin proces også for os, der arbejder I huset og for bestyrelsen, der nu er konstitueret med en ny formand og et par gode nye medlemmer. Det ser godt ud for akademiets fremtidige retning og arbejde.
Kulden mindede os om, at vi på Samsø og i resten af verden har en opgave med at administrere energi på den mest bæredygtige måde. Valget mindede os om, at vi hele tiden skal have fingeren på pulsen og udvide og bruge vores gode netværk. Den politiske dagsorden er med til at definere rammen for akademiets arbejde.
Energiakademiet er klar til udfordringerne og de forandringer, vi forudser. Vi går til sommerferie beredt på, at der, når vi kommer tilbage fra ferie, skal fokuseres på indhold og resultater. Huset er åbent hver tirsdag og torsdag sommeren igennem, hvor vi tager imod gæster. Energiakademiet er et forsamlingshus for energiske folk.
Lokalt
Energiakademiet finder energibesparelser i butikkerne
Af projektleder Jan Jantzen og Michael Kristensen
Kategori: Fossilfri Ø
Energiakademiet har været på feltarbejde i vores europæiske projekt Night Hawks. Vi har fået lavet en kort video, der viser hvordan vi finder energibesparelser i butikker på Samsø. Videoen viser på 3 minutter, hvordan og hvilke energibesparelser, der er fundet i Super Brugsen i Tranebjerg. Læs mere her.
Samsøfærgen Prinsesse Isabella som formidlingssted
Af Projektleder Trine Balskilde Stoltenberg, Jan Jantzen og Michael Kristensen
Kategori: Fossilfri Ø
Den nye færge, der sejler mellem Jylland og Samsø, udgør den perfekte ramme til formidling i den time turen tager. Det benyttede partnerskabet i biogasprojektet EUDP sig af og afholdt i april et flydende seminar for interessenter, der gerne vil være med til at virkeliggøre et biogasanlæg på Samsø. Læs mere her.
Vand – det nye sort
Af projektleder Trine Balskilde Stoltenborg
Kategori Fossilfri Ø
Vand er en udtømmelig ressource, og på en ø er det ekstra bekosteligt, hvis den slipper op. Derfor skal der tænkes nyt i forhold til anvendelsen af vand og vandets vej. Det er sket i det netop afsluttede Vandsymbiose projekt. Læs mere her.
Festival skal hjælpe bæredygtighed på Samsø
Af daglig leder, Michael Larsen
Kategori: fossilfri Ø
I weekenden den 6.-7. juni blev der for 3. gang afholdt Samsø Bæredygtig Festival. Festivalen er en mulighed for at foreninger, ildsjæle, fagfolk, borgere, gæster og i det hele taget alle med interesse for bæredygtighed kan mødes.
Formålet er at dele viden, erfaringer, idéer og drøfte bæredygtighed både generelt og så konkret som muligt. Derfor var der arrangeret oplæg og aktiviteter for de mange besøgende. Festivalen arrangeres af en række lokale foreninger og frivillige i samarbejde med Energiakademiet på Samsø og Samsø Kommune.
Læs mere på bæredygtighedsfestivalens hjemmeside.
Vil unge vide noget om deres lokalsamfund?
Af projektleder Malene Annikki Lundén
Kategori: Undervisning
På Samsø Energiakademi har vi de seneste 8 år undervist ca. 10.000 børn og unge på Energi Camp. Det ved de godt inde i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, så da Ministeriet med tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen i spidsen skulle lave en kampagne rettet mod unge, var det bl.a. i samarbejde med DR Skole og Samsø Energiakademi.
Læs mere her.
Nationalt
Energitjenestens fremtid
Af projektleder Michael Kristensen
Kategori: Fossilfri Ø
Vi fik sidste år at vide, at Energifondens midler til Energitjenestens basisbevilling bortfaldt fra starten af 2015. Dette betød konkret for Energitjenesten på øerne, Bornholm, Ærø og Samsø, at der ikke længere var timer til gratis personlig rådgivning, og at kontoret på Ærø desværre blev nødt til at lukke, samt at der blev kørt på vågeblus på Bornholm og Samsø i starten af 2015.
Heldigvis blev energirådgivningsdelen udbudt som et 2-årigt projekt af Energistyrelsen, som Energitjenesten i slutningen af april 2015 vandt. Det betyder, at der nu specifikt er afsat midler til bl.a. at afholde infomøder om energibesparelser, inspirationsoplæg, åbent hus-arrangementer, deltagelse i messer og lidt skoleundervisning.
Det betyder også, at vi arbejder på at opstarte kontoret på Ærø igen pr. 1. september. Ud over disse nye udviklingsopgaver passes Energitjenestens landsdækkende telefonrådgivning fortsat på nummeret 70 333 777.
Cirkulær økonomi og samsk viden i bydelsudvikling
Af projektleder Trine Balskilde Stoltenborg
Kategori: Uddannelse
En af de fremherskende bæredygtighedstendenser er cirkulær økonomi, og det er udtryk for en tænkning, som Energiakademiet i adskillige år har været en del af. Derfor er det også naturligt, at Akademiet er med til at udvikle den nye bydel Lisbjerg i Aarhus Kommune i et cirkulært økonomisk perspektiv.
Formålet med projektet er, at viden indsamles og inspiration og koncept formidles til offentlige myndigheder, byggesektoren, bygherrer og andre, der med fordel kan tænke cirkulær økonomi ind i deres forretningsmodeller. Læs mere her.
Samsø som innovationsramme i undervisningen
Af projektleder Trine Balskilde Stoltenborg
Kategori: Uddannelse
Innovation og markedsføring er på skemaet hos de studerende på Skovskolen (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning) på Københavns Universitet, og en af casene, de skal tage udgangspunkt i og udvikle, er Samsø golfbane. Det skal ske i et undervisningsforløb med Malene Lundén og Trine Balskilde Stoltenborg. Læs mere her.
Nyt fra Energiakademiets kontor i Aarhus
Af projektledere Trine B. Stoltenborg og Peter Christensen
Kategori: partnerskaber
En afdeling af Samsø Energiakademi er for nylig flyttet ind i Filmbyen på den aarhusianske Sydhavn. Herfra arbejdes på at sprede og udvikle partnerskaber rundt i regionen og i det store udland.
Energiakademiet samarbejder bl.a. med kulturhovedstad Aarhus 2017 på bæredygtighedsområdet og er i gang med at sprede Energi Safari-konceptet, der oprindeligt blev udviklet på Samsø. Læs mere her.
En guide til lokale pionersamfund
Af Projektleder Malene Annikki Lundén
Kategori: Uddannelse
Samsingerne får ting til at ske – og det har gjort Samsø kendt i mange dele af verden. Velux-projektet skal undersøge og udvikle de afgørende greb, der har motiveret de lokale pionere og ildsjæle, som har været afgørende for Samsøs bæredygtige omstilling. Læs mere her.
Samsborg – et mødested for bæredygtighed og lokal udvikling
Af daglig leder, Michael Larsen
Kategori: partnerskaber
Energiakademiet og selskabet Samsø Energi Hotel, der består af en række lokale firmaer og organisationer, har i samarbejde med LAG Læsø, Ærø Kommune og Samsø Kommune stået for udarbejdelsen af konceptudvikling og prospektmateriale som grundlag for realiseringen af “Samsborg”. Næste fase omkring realisering af projektet skal nu igangsættes. Læs mere her.
Globalt
Samsø til EU-topmøde I Brussel
Af direktør, Søren Hermansen
Kategori: partnerskaber
Eller det vil sige, vi var der samtidig med at der var topmøde! Men vi fik besøg af en række kommissærer som støtter øernes arbejde for et bæredygtigt liv I udkants-EU.
EU spiller en væsentlig rolle I mange af de projekter, som Energiakademiet arbejder med. Siden starten i 1998 har vi deltaget i en lang række projekter – alt fra udveksling af erfaring til mere faglige projekter, der ser på besparelse, uddannelse, implementering af vedvarende energianlæg og meget mere. Læs mere her.
Hvordan forbedres gennemførelsen af bæredygtige energiprojekter?
Af daglig leder, Michael Larsen
Kategori: partnerskaber

SMILEGOV Capacity building-workshop på Samsø Energiakademi ved det fjerde projektmøde I oktober 2014.
12 projektpartnere i EU-projektet SMILEGOV om bæredygtig udvikling på europæiske øer og en række indbudte deltagere fra projektlandene mødtes 24. juni i Bruxelles til konferencen ”Øer på vej mod smartere offentlig forvaltning på forskellige myndighedsniveauer i 2020”. Deltagerne blev orienteret om status for projektet, og deltagerne delte de opnåede erfaringer med gennemførelse af bæredygtige energiplaner på øer og projekter på lokalt niveau. Se links og video her.
Til international akademisk konference om energiomstillinger
Af ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Irina Papazu
Kategori: Uddannelse
Som en del af min ph.d. rejser jeg en del rundt til konferencer og holder oplæg. Mit projekt handler om Samsø, hvor jeg lavede feltarbejde i 2013 og -14 for at komme tættere på, hvordan man på Samsø har opnået det, som resten af verden i stigende grad kæmper med: energiuafhængighed og CO2-neutralitet.
I starten af juli har jeg derfor været på konference i Tours, som ligger to timers togtur fra Paris. Konferencen hedder 2nd International Days of Energy Sociology – Contemporary Societies Faced With Energy Transitions og foregik på Tours’ Université Francois-Rabelais. Her mødtes omkring 200 deltagere, både forskere og eksperter, som der står i programmet, hvilket vil sige at det var meningen at business og universitetsverdenen skulle mødes og diskutere udfordringer relateret til (vedvarende) energi. Læs mere her.
6 års symposier – From Best to Next Practice
Af projektleder Malene Annikki Lundén
Kategori: Uddannelse
Tilbage i 2008 tog Energiakademiets bestyrelse, medarbejdere og medlemmer en vigtig beslutning om at iværksætte en ny intern strategi, som vi i dag kalder Samsø 2.0. Den skulle bl.a. indeholde udviklingsmøder med netværk og partnere. De giver os et realitetstjek og hjælper os med at sikre, at vi er på rette vej. Realitetstjekket har vi kaldt “From Best to Next Practice”. Læs mere her.
Begivenheder og publikationerDet sker for Samsø Energiakademi på Samsø og i Danmark
Det sker for Samsø Energiakademi på Samsø og i Danmark
Miljøvurderingsdagen udbydes igen i år både i Aalborg og København, og vi er glade for den store opbakning, vi hvert år møder til konferencen. I år ligger Miljøvuderingsdag i Aalborg den 19. august og i København den 26. august. Tilmelding er åben og foregår online via links til højre her på siden.
Konference Miljøvuderingsdag 15 Ålborg – Den 19.8 2015 i Ålborg – Nordkraft
Samsø Energiakademi laver oplæg om Lokal viden og ressourcer på Samsø med projekt portefolien Velux en guide til lokale pioner samfund. Læs mere her.
Summer School 2015 – Den 19.8 – 20.8 – KBH – Sted – Cornwell
For beslutningstagere i energi- og transportsektoren
Du inviteres til 2 dage med høj faglighed, networking og mu- lighed for at møde nye og erfarne beslutningstagere fra hele Danmark, der kan dig inspirere dig og sætte dit arbejde ind i en national og europæisk kontekst. Mere info og tilmelding her.
Konference Miljøvuderingsdag 15 Kbh – Den 26.8 2015 i København FREDRIKSKAJ 12
Samsø Energiakademi laver oplæg om Lokal viden og ressourcer på Samsø med projekt portefolien Velux en guide til lokale pioner samfund. Læs mere her.
Sidste nye publikationer og TV produktioner
Italiensk TV – min 77 – 81 samlet 5 min Samsø