Nyhedsbrev nummer 15: Uden Samsø – intet EU?
”De dårlige historier, der er blevet fortalt om EU, har politikerne et stort ansvar for. Alt det med reguleringen af lakridspiber og grænser for kanel i kanelsnegle var jo fake news, men politikerne tog ikke det nødvendige ansvar derfor”
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
Der var engang et EU – men hvordan ville du selv fortsætte fortællingen? Med lakridspiber eller lokaludvikling? Kanelsnegle eller ambitiøs klimapolitik? Historier fra det store dessertbord er der nok af, men hvilke skal vi skubbe over på tallerkenen? i en tid med fake news har vi alle et ansvar for at læne os ind i fakta og erfaringer, og her er Samsø Energiakademi kvalificeret, ja endog forpligtet, til at hæve stemmen. Samsø et sted, der på mange områder udarbejder projekter i kraft af EU’s regionale støttemidler og ambitiøse retningsliner for miljø og klima i EUs lokalområder. Samsø Energiakademi ønsker i dette nyhedsbrev at pege på det europæiske fælleskab som en afgørende konstellation for et fredeligt Europa.
Fredsskabende bannerfører
EU er vores alles ’storebror’ når det kommer til standardiseringer og målsætninger. EU hjælper os med at se det højere formål, og skaber fred. Det tænker man måske ikke så ofte på, men fredsskabende handlinger er andet og mere end militær indgriben. Det er også etableringen af sociale strukturer, der batter lokalt og nationalt, og skaber en sund vekselvirkning i forhold til demokratiet.
Projektleder Malene Lundén kan efter 10 år i akademiets regi sætte EU’s betydning i relief: ”Efter Brexit og fremkomsten af et USA, der negligerer de globale klimahensyn, har vi brug for en øvre instans, der kan holde fanen. Og det gør EU bl.a. ved at fremme og standardisere mangfoldighed. Her på akademiet oplever vi, hvordan EU’s bureaukrater kommer til Samsø for at tage ved lære af vores best practices. Akademiet synliggør hvad og hvilke tiltag, som udføres, og det gør at EU bygger nye rammer som fremmer udviklingen af energi- og miljøprojekter mange andre steder i Europa. 30 % af Energiakademiets projektstøtte er finansieret via EU. Igennem 15 år har Energiakademiet udført et utal af projekter i samarbejde med mange andre EU lande. Et højdepunkt var da vi i 2012 modtog The Manage Energy Award, som blev uddelt af Manage Energy under EU”, fortæller Malene.
https://ec.europa.eu/easme/en/managenergy
”Helt aktuelt omgiver vi os med eksempler på EU’s lokale og regionale engagement. Se blot Kulturhovedstaden 2017, som gælder hele region Midtjylland og sikrer udvikling til kulturen også på Samsø. Det oplevede vi især under Grønne Dage, der er blevet en platform for flere regionale projekter i EU-regi, og hvor Energiakademiet med sin Samsø Award inviterede fremtidens kulturhovedstæder forbi for at bidrage til bæredygtighedstemaet. Leeuwarden er næste års kulturhovedstad, og de løb i år med Samsø Awarden. Dette forår gik vi sammen med 9 andre lande i gang med EU-projektet Night Light, hvis målsætning er at etablere Dark Spots rundt omkring i Europa. Her på øen får vi vores egne Dark Spots så stjernehimlen kan nydes, og mørke områder fredes fra kunstigt lys. ”
Andre aktuelle projekter er Smile Gov og Night Hawks. Førstnævnte kapacitetsopbygger ledelse indenfor afviklingen af EU projekter, mens sidstnævnte finder besparelser i forhold til energitab i butikker og supermarkeder:
Hvordan gavner EU isolerede lokalsamfund?
Søren Hermansen kan med projekter som The Smart Islands Initiative, hvor 300 øer fra hele verden samles for at dele erfaringer under EU’s bæredygtighedsparaply, genkende et mønster, som viser, at EU generelt er bedre til at tage sig af detaljen end et land er. Når Danmark for eksempel beslutter sig for at uddele statstilskud, så sker det pr. hoved. Det vil sige at et tæt befolket område får en højere pulje, end der, hvor der bor færre mennesker. Når EU derimod giver rammebevillinger sker det efter en fordelingsnøgle, der ikke skeler til befolkningstallet. Det gør isolerede samfund til stærkere enheder i EU.
http://www.smartislandsinitiative.eu
”I Holland har man været særligt dygtige til at samarbejde med EU’, så de gavner flere bundlinjer. Det er op til den enkelte region at fordele støttepengene, men mens man her i Danmark lader en del af pengene gavne de regionale landbrug, har man i Holland et større fokus på handel, design, grøn omstilling og arkitektur. Eksempler er et projekt som Eco-Acupuncture i Fryslan-provinsen, hvor man udnytter forladte bygninger på kreativ vis, indtil de rives ned. Det gavner den sociale og bæredygtige bundlinje, og ikke kun den økonomiske”, fortæller Søren.
http://veil.msd.unimelb.edu.au/eco-acupuncture
http://veil.msd.unimelb.edu.au/eco-acupuncture
Hvorfor skal vi fortælle om EU?
Gunnar Boye Olesen er INFORSE Europe-koordinator, og har I flere år samarbejdet med akademiet. Han er enig i at EU trods sin størrelse netop har øje for detaljen. Men som en forudsætning for detaljen skal helheden fungere, og derfor er det vigtigt at tale om EU som en ramme for handling. Det indre marked gør det muligt at have fælles fodslag indenfor klimareglementerne, og så fordrer EU et øget samarbejde mellem regioner og kommuner. Målsætningen er at regionerne skal være mindst ligeså ambitiøse som deres lande, når det kommer til vedvarende energi, fortæller Gunnar: ” EU er stærkt, fordi det indeholder mange borgere, og det er denne samlede kraft, der er så fuld af potentiale. Når vi alle rykker i den samme retning, kan det mærkes.”
http://www.inforse.org/europe/
Hvordan taler vi EU op?
Èn ting er indholdet, noget andet er måden, det pakkes ind på. Selve fortællingen. For det er den, der skal gøre os sultne og give os appetit på sunde kalorier, fremfor fake. For Stine Bosse er historien om EU en mærkesag. Men for at kunne fortælle den korrekt, må vi korrigere sproget: ”Lad os tale EU ind, og ikke op. At tale noget op får det til at lyde som om, at nu skal vi partout elske EU. Ved at tale ind peger vi i stedet på EU’s relevans, og det er vigtigt”, siger Stine. ” EU skal tales ind som et fællesskab så folk kan se hvor sammenhængene og bindeleddene er mellem EU og vores land. Det er noget principielt, der handler om værdier, hvor vi sammen definerer, hvad EU skal kunne.”
Hun mener dog at der også ligger et ansvar hos vores egne politikere, som peger fingre ad EU, når det går dårligt, og undlader at fortælle om succeserne. Når Danmark går ud og laver handelsaftaler med Canada og Kina, så fortælles det ikke, at tingene lykkes på baggrund af det europæiske samarbejde. Lad os få trukket det gardin fra, der hænger mellem befolkningen og politikerne, så vi får historier som disse at vide, opfordrer hun. Ellers skaber vi et hul i demokratiet, fordi danskerne som veloplyste borgere får fornemmelsen af at blive ført bag lyset.
”Det europæiske samarbejde er løsningen på de store udfordringer, vi ser både globalt og lokalt, og det er så småt begyndt at gå op for folk, at det, vi har gået og skældt ud på, rent faktisk er godt. Det har man for længst forstået på Samsø. Samsingerne er klar over, at verden hænger sammen, og det har de vist ved at stå i spidsen for energidagsordenen. Men hvis vi ikke får udbredt erfaringen fra Samsø, har vi et gigantisk problem” slutter Stine Bosse.
Tjek ud med Energiakademiet – det lavede vi også denne sommer:
Ms. Kyoen Sakamoto og Blækket er ærligt: I juni inviterede Energiakademiet ICEP og den japanske kalligrafikunstner Ms. Kyoen Sakamoto til Danmark for at medvirke i 3 workshops om FNs verdensmål. Under workshoppen udvalgte deltagerne verdensmålene nummer 7: bæredygtig energi, nummer 16: fred, retfærdighed og stærke institutioner, og nummer 15: livet på land, som centrum for mødernes kunstneriske virke, og de færdige værker bliver til en global vandreudstilling. Den 5 juni indviede Ms. Kyoen desuden en udstilling af egne værker i Anton Rosens hus – Samsøs nye kunstrum.
Grønne dage: Energiakademiet har skabt en ny, digital platform affødt af dette års kulturhovedstad, som også vil leve et liv udenfor bæredygtighedsfestivalperioden. Energiakademiet glæder sig til at deltage i Grønne Dage 2018, hvor vi samler regionale og lokale bæredygtighedsinitiativer på Samsø.
Lancering af bloggen Den Positive Forandring på Klub i København: Energiakademiets ambition om at gøre vores digitale liv mere fysisk blev en realitet den 17 maj, hvor vores første gæsteblogger, Ole Fogh Kirkeby, havde en samtale med Søren Hermansen om emnet resiliens og dens modsætning, skrøbeligheden. Næste emne fra bloggen præsenteres på Klub i sensommeren.
Møde med First Nations i Canada: Energiakademiet var i maj i Canada for at mødes med The Catalysts. En gruppe first nations, der af lokalsamfundene er blevet udpeget til at gå forrest i den bæredygtige udvikling. Energiakademiet præsenterede dem for Pionerguiden og tog bagefter til magiske Fogo Island New Foundland, der er mere tilstand end sted, og har forstået at gøre sin ø-status til en fordel.
http://indigenouscleanenergy.com/2020-catalysts-program/