Nyhedsbrev Nr. 17 – mens vi venter på energiforliget

”Den situation vi står i lige nu kan sammenlignes med oliekrisen i 70’erne, hvor vi som danskere fik en fælles fjende. Vi fandt ud af at vi alle var afhængige af et globalt marked, og det skabte en fælles opvågning. Den forandring gav danskerne et nyt syn på vores fælles ressourcer indenfor energi, som igen affødte nødvendigheden af at producere vores egen energi. vi lærte som folk at den gode afhængighed fremmede værdien af samarbejdet.”

Steen Gade, politiker og klummeskribent

MEN FØRST EN JULE-OG NYTÅRSHILSEN FRA ALLE OS TIL ALLE JER:

Er din bolig isoleret, er din stuetemperatur klar til juleaften og holder dine vinduer tæt, så du ikke får kolde fødder?

Nogle af os skal måske finde råderum til at få efterisoleret eller skiftet oliefyret ud med en varmepumpe. Og i det store billede er hele vores energisystem også i gang med at forandres.

Forandringens vinde blæser kraftigt ind over Danmark i disse vinterkolde dage, og en af disse kunne vi kalde for “Big Business”, som rejser spørgsmålet om hvordan ejerskabet af ressourcerne kan påvirke vores hverdag.

 Hvis vi ser på dele af energiproduktionen er andelsmodellen under forandring. Derfor er denne julehilsen en appel til at vi alle tænker over hvad ejerskab på få hænder betyder for vores fremtidige energiproduktion. Hvem kan oversætte de multinationale selskabers interesser til Hr og Fru Danmark, når de ikke forstår hvorfor prisen stiger, og hvad det rent lavpraktisk betyder, når ens elselskab er ejet af et andet land?

Vi sætter vores lid til at det kommende energiforlig bringer gode svar på disse spørgsmål. Vi skal som forbrugere have styr på de aktuelle og reelle udfordringer, som presser ejerstrukturerne i vores energisystem, og vi skal værne om den danske andelstanke i håndteringen af den fælles ressourcefordeling i et fremtidigt energilandskab.

Danmarks vedvarende energi Ø er til stadighed under transformation, men Samsø er også stadig beviset på at decentrale strukturer giver liv og virke. Derfor vil vi gerne takke jer alle i hele verden for solid opbakning og deltagelse i det fællesskab, der fremmer de kloge valg og beslutninger for den næste generation.

I ønskes et lykkeligt nytår – I gør alle en stor forskel for hele Samsøs selvopfattelse og tiltrækning.

Glædelig jul og godt Nytår fra hele Energiakademiet.

Dernæst:

Når regeringen i starten af 2018 fremlægger det nye energiforlig sker det i synergi med en dansk tradition for politisk samarbejde. Siden slutningen af 1800’erne har forliget som parlamentarisk håndværk fremmed politisk handling på tværs af partierne. I modsætning til for eksempel USA har Danmark et flerpartisystem, som gør den siddende regering afhængig af opbakningen fra de øvrige partier for at opnå stabilitet og det bedst tænkelige kompromis.

Men hvad er et forlig, og hvorfor blev det vigtigt at lave forlig på energiområdet?
“Alle skal være enige om hvordan man arbejder, så de fælles ressourcer håndteres til alles bedste”, forklarer tidligere folketingsmedlem for SF, Steen Gade. ”Gode forlig er klare og langstrakte og løber henover flere regeringer, og man holder sammen selvom man er uenige. De fleste partier har indset at på vigtige kerneområder som for eksempel energi er man nødt til at lave brede forlig. Vælgerne kan synes det er mærkeligt at der ikke sker store skift, når der kommer en ny regering, men det er netop pga. disse langstrakte aftaler, som allerede ligger fast, og som er vigtige at have for at skabe arbejdsro. Også brancheforeninger og græsrødder kan være med til at påvirke et forlig, og især sidstnævnte er vigtige for at skabe debat og jordforbindelse hos politikerne.”

Med sit voksende forbrug blev den vestlige verden efter 2 verdenskrig afhængig af store mængder olie fra især Mellemøsten, men grundet krige og boykot steg prisen på olie dramatisk i 1973 og 1979, og lande som Danmark begyndte at satse på egen energiproduktion – deriblandt vedvarende energi. Siden oliekriserne rystede Danmark har vi fra 80’erne og frem derfor haft energiforlig, som sikrer og håndterer landets fortsatte ressourcer på området.

Hvad sker der når et energiforlig forsinkes?
Det kommende energiforlig adskiller sig dog fra mange af de foregående ved sin forsinkelse. I det seneste energiforlig fra 2012 stod der, at aftalen skulle genforhandles i 2017, og borgere, industri, NGO’er og politikere venter stadig på et udspil fra regeringen. Og det har konsekvenser:

”Når regeringen ikke kommer ud med et bredt forlig begynder politikerne at sætte sig i små grupper for at lave lappeløsninger. For eksempel vælger Radikale og DF at sænke elafgiften ved at sænke og afskaffe forskellige afgifter. Det er umiddelbart en god idé i mangel på handling, men tingene kunne være blevet gjort så meget bedre i synergi med en overordnet energiaftale”, siger Søren Hermansen.

Men ventetiden fører ikke kun til politisk uro. Den gør også at Danmark mister et vigtigt økonomisk momentum:

”I 1997 da Samsø blev VEØ turde partierne og bankerne på øen godt gå ind i projektet og satse, fordi der var en øvre ramme og et bredt forlig fra borgerlig, national side, der sagde, at det er det her, vi gør, det var ikke farligt. Når der imidlertid ikke er national opbakning til sådan nogle tanker har kommunerne og den finansielle sektor sværere ved at satse og investere. Vi har brug for en energiaftale, der rækker langt, og som er balanceret i forhold til at nå mål, der ligger længere ude i fremtiden end en valgperiode”, siger Søren Hermansen.

Energiforliget og den lokale betydning
Den 21 november havde Samsø et historisk kommunalvalg: for første gang nogensinde fik øen et rødt flertal, men skønt et fokus på vedvarende energi dermed opretholdes og Samsøs status som VEØ allerede sørger for, at en god pose af kommunens penge afsættes til energiområdet, er et bredt, nationalt energiforlig stadigvæk af stor betydning for Samsø. Det fortæller Michael Kristensen, som er formand for Samsø kommunes tekniske afdeling:

“Som VEØ bevæger vi os hele tiden ude på grænsen for hvad der er muligt. Det gælder om hele tiden at forfølge de politiske åbninger, som kan skabe muligheder for beskæftigelse og vækst i en VEØ-sammenhæng, og skønt vi afsætter penge fra vores eget budget er vi økonomisk afhængige af den nationale goodwill overfor vedvarende energi. Forliget sætter de rammer, som vi kan navigere indenfor, og de har stor betydning for samsingernes hverdag.”

Fri, bundet eller et sted midt imellem?
Den afhængighed og sårbarhed blev blandt andet tydelig, da Fogh-regeringen i 2002-forliget trak mange af tilskuddene til grøn energi tilbage. Det gjorde at VEØ-projektet på Samsø kun med nød og næppe overlevede, og Søren Hermansen frygter at det kommende energiforlig vil basere sig på lignende, liberale tankegange:

”Hvis energisektoren centraliseres, mister vi muligheden for at styrke lokalsamfundene. De borgerlige politikere ønsker at bygge kæmpe vindmølleøer og sende tingene i budrunder for at få den bedste pris. Men hvad nytter den lavere pris, hvis et udenlandsk firma får opgaven og vi så mister arbejdspladser herhjemme? Så glipper det lokale ejerskab.”

Projektleder for kommunikation Malene Lundén er optaget af emnet afhængighed versus uafhængighed i forbindelse med det kommende energiforlig. Hun mener at afhængigheden ikke behøver være af det dårlige, men at den skal eksistere der, hvor det gavner sammenhængskraften blandt mennesker, og ikke kapitalismen:

”Spørgsmålet er om dette energiforlig bliver dikteret af fællesskabet, eller af markedet? Som civilisation har vi arbejdet os hen imod en form for uafhængighed, hvor vi skal eje alting selv, men på nogle planer gør uafhængighed os faktisk dummere. Afhængighed gør os klogere som mennesker. Når man er afhængig er der noget helt andet på spil. Der er en social bevidsthed, som bliver meget mere stimuleret, når vi er afhængige af hverandre i forhold til ressourcer. Det er der, hvor det brede forlig kan noget skelsættende, det tydeliggør nemlig at vi har brug for alle i ligningen. At forskellighed fremmer samarbejdet i at alle skal være enige.”

For Steen Gade ville det optimale energiforlig være et, der tog højde for både de globale ambitioner og det lokale ejerskab. Og det burde anspore en folkelig debat, anført af græsrødder og politikere, hvor sandheden kom på bordet:

”Vi risikerer en modsætning mellem de store ambitioner om at anlægge kæmpe vindmølleparker kontra noget meget lokalt. De to ting kan sagtens forenes, men det kræver at folk opmuntres lokalt til at kombinere solenergi, vindkraft og brint – der skal laves flere lokale initiativer om lokal lagring af energi. Min bekymring er at denne modsætning kan blive et konfliktpunkt. I stedet bør vi sige det, som det er: At Danmark langtfra er en klimaduks, og at hver enkelt danskers Co2 forbrug er blandt de højeste i verden. Oliekrisen i 70’erne skabte grundlag for en folkelig debat. Nu står vi i en tilsvarende krise, hvor vi skal omlægge hele vores energisektor. Hvordan gør vi det? Ved at begynde og tale om det.”

Tidslinje – afgørende forlig gennem tiden:

1894: Den danske forligstradition modnes med forliget mellem Venstre og Højre i en sej kamp for en finanslovsaftale.

1933: Kanslergadeforliget betegner 1930’ernes største politisk-økonomiske forlig, hvor det lykkes statsminister Thorkild Stauning at få partierne til at samarbejde bredt til trods for stor social uro i landet.

1980’erne: Danmarks første energiforligsaftaler indgås ansporet af energikriserne i 70’erne. Igennem de næste årtier arbejder man på at gøre Danmark selvforsynende med energi, og landet opnår en global førerposition indenfor vindkraft. Målsætningen nås i maj 1998.

2002: Fogh-regeringen står for et energiforlig hvor der for første gang skæres hårdt i støtten til vedvarende energi. De efterfølgende år bryder med traditionen for langstrakte forlig og man indgår aftaler, der står til genforhandling jævnligt.

2012: Der indgås et historisk bredt energiforlig og begge politiske fløje bliver enige om at gøre Danmark fossilfrit i 2050. Forliget løber indtil 2020 men kræves genforhandlet i 2017. Forhandlingen har regeringen imidlertid udskudt til starten af 2018.

Til inspiration:

Kan vi danskere lære af noget af den svenske regering? Den bruger fællessang til at styrke det politiske samarbejde, når der skal træffes afgørende beslutninger på en hel nations vegne:

Se energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i dialog med Søren Hermansen om energiforliget i Debatten:

TJEK UD MED ENERGIAKADEMIET – det lavede vi også i efteråret:

– 20 års fejring af Danmarks Vedvarende Energi Ø og “Det store trut “:

– Oplæg i Estland om “Nordens Asien”:

– Besøg af arabisk tv: Tv-selskabet Manoto besøgte Samsø 4. og 5. september 2017 i forbindelse med udsendelsen Money Matters Show: 

Dette sker i det nye år:

– Nyt EU projekt: Dette projekt vil vise 9 forskellige smart grid teknologier på 3 forskellige øer:
http://www.h2020smile.eu/partners/

Nyt partnerskab imellem Green Learning programs og Energiakademiets uddannelsesafdeling:
Green Learning Programs har i samarbejde med Samsø Energiakademi designet et 10 dages studieprogram for at fremme bæredygtig udvikling og community power. Der vil være 3 hele dages samarbejde med Energiakademiet, og uddannelsen vil være sat sammen af workshops, forelæsninger baseret på erfaringsdeling, IPad-læring og ekskursioner. Programmet videreudvikler også FNs 2030 Agenda for global bæredygtig udvikling. GreenLearningPrograms_Windmill_A5_LowRes_Folder

Nytårslur på Samsø Energiakademi den 2 februar: Traditionen tro, kom og del en eftermiddag med gæster udefra og gæster fra Samsø. Tag din nabo med og få fyldt alle depoterne op med grin, gråd og latter. Annonceringen finder sted i det nye år. Men vi kan løfte slørret for at Steen Gade allerede har meldt sin ankomst.

Samtalesalon i København: I det gamle år etablerede Energiakademiet sine første samtalesaloner i fællesskabet Klub ved Nørreport, og vi fortsætter succesen i 2018. Den første samtale vil tage udgangspunkt i filminstruktør Peter Engbergs behandling af temaet Holding on and letting go, og den præcise dato vil blive annonceret på vores forskellige platforme. Emnerne tager udgangspunkt i blogindlæggene på Den Positive Forandring, se www.denpositiveforandring.dk