Lokale perspektiver
Ny daglig leder på Energiakademiet
v/Michael Larsen
Energiakademiet er midt i orkanens øje. Samsø har hænderne på de processer der skal til for at udvikle de mange projektideer, der udgør en version 2.0
Version 2.0 handler i korthed om Samsøs fremtidige rolle i verden med fokus på omstilling til et fossilenergi-frit samfund. Energiakademiet har fokus på hvilke mål om bæredygtige udviklingspunkter, der medvirker til fremtidsperspektivet, som vi kalder Samsø Fossilfri Ø 2030.
Energiakademiet tager udgangspunkt i de rigtig mange gode resultater fra Danmarks Vedvarende Energi Ø. Energiakademiet og Samsø Kommune er i gang med den nye version af Fossilfri Ø, der gennemføres med lokal forankring og i samarbejde med befolkningen på Samsø. Energiakademiet arbejder også ud fra de mange erfaringer vi har fra nationale og internationale samarbejdsprojekter.
Udviklingsstrategien for Energiakademiet handler derfor samlet om grønne uddannelser, satellit øer og -byer samt partnerskaber lokalt og internationalt.
Se den samlede dokumentation her.
Energitjenesten på Energiakademiet
En henvendelse til Energiakademiet fra Samsø Golfklub udviklede sig til et større projekt, hvor klubbens plæneklippere nu bliver udskiftet til eldrevne klippere med solceller på taget.
Elklippere er et forholdsvis nyt syn på de danske golfbaner, men et vigtigt skridt i reduktionen af CO2 udledning. Samsø Golfklub skal fungere som testbane for energirigtige plæneklippere.
Projektet er godt i tråd med Samsøs mål om at blive Fossilfri Ø i 2030.
Efter henvendelsen om et Energitjek af Golfklubbens klubhus kom samtalen ind på, at alle klubbens græsklippere kørte på enten benzin eller diesel.
Efter en snak med chef-greenkeeper Thomas Pihlkjær blev det besluttet, at forelægge bestyrelsen af golfklubben muligheden for at få udskiftet alle benzin- og dieseldrevne plæneklippere til eldrevne klippere samt at sætte fokus på sprøjtemidler og kunstgødning. Se mere på Samsø Golfklubs hjemmeside.
Textron (amerikansk elklipper leverandør) har netop indgået samarbejde med GEO (certificeringsordning). Denne udvikling kan være med til at spare miljøet for mange tons CO2 på alverdens golfbaner fremover. Første maskine er leveret og fremover, når der kommer nye el/hybrid modeller, vil Samsø Golfbane blive en af testbanerne.
Projektet er nu så godt i gang at der er startet et samarbejde mellem Energiakademiet, Golfklubben og AMU center Nordjylland om efteruddannelse af green keepers med fokus på energi og miljø. Første kursus starter d. 5. marts. Det forventes at kursusforløbet også målrettes til Groundsmen, Bygge/anlæg og Ejendomsservice i løbet af efteråret 2013.
Energifonden på Energiekademiet
v/Malene Lundén
Samarbejdet udføres sammen med Inger Larsen som er uddannet cand. Comm. fra RUC, har arbejdet 14 år som radio- og TV journalist i DR og TV2. Hun er i gang med en Master i IT, hvor hendes fokus er på web-kommunikation og sociale medier. Hun starter i januar 20113 som underviser i TV journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Energiakademiets hjemmeside har ca. 900 besøg om dagen
Der sker meget spændende på Energiakademiet, som folk i hele verden og omegn bør høre meget mere om. Derfor har vi en større undersøgelse kørende med målgrupperne af vores hjemmeside.
Vi tager et skridt ad gangen. Vi er i gang med at gennemgå de forskellige elemeter på alle siderne for at se på elementernes samlede værdi.
Vi sammenholder hjemmesiden med de medarbejderressourcer, der er i Energiakademiet til at kunne varetage det store stykke kommunikationsarbejde, der kræves, for forsat at kunne stimulere og inspirere andre til fortsat at justere og optimere indsatsen for vedvarende energi.
Der vil løbende hen over vinter og forår ske ændringer på hjemmesiden, og allerede nu vil man kunne opleve og se, at det ikke er muligt at skrive kommentarer på alle historier, vi lægger ud.
Det er ikke fordi, vi ikke vil i dialog med brugerne af siden. Tværtimod. Vi vil have endnu mere dialog med Energiakademiets forskellige målgrupper, lokalt, nationalt og ude i verden. Vi skal bare bruge lidt tid på finde de rigtige kanaler og arbejdsmetoder til at dyrke det elektroniske fællesskab.
Nationale perspektiver
Samsø Energiakademi har en del projekter som ligger i det nationale perspektiv med blandt andet sigte på lokalt, regionalt og nationalt samarbejde.
Både Og – fra energiregnskaber til kulstofs balancer
Projekt Kulstof er et samarbejde i mellem Velux-fonden og to eksterne forskere med forbindelse til Energiakademiet. Samsø og Energiakademiet fungerer som demonstrationsplatform for – og indsamling af data for hvilke ressourcer, der er i omsætning.
En lignende proces forgik i 1997, hvor masterplanen for Vedvarende Energi-Ø projektet blev udarbejdet som baggrund for Samsøs status som Danmarks vedvarende energi Ø.
Energi- og kulstofprojektet blev i november 2012 præsenteret sammen med VEØ-projektet ved en konference i byen Sienna i Italien. Gennem en årrække har Sienna gennemført en større data-opsamling af samfundsmæssige aktiviteter.
Byen Sienna er nu klar til at omstille hele regionen. Dette skal være fuldført inden 2015. Samsøs aktiviteter på energiscenen siden 1997 har været en inspiration for dette arbejde. Samsø har vist at der rent faktisk kan gøres noget ved omstillingen fra fossilbrændstoffer til vedvarende energi.
Fra pumper til rent drikke vand
Et samarbejdsprojekt mellem Grundfos og en ekstern projektleder samt Energiakademiet.
Projektet går ud på at demonstrere værdien af at udskifte pumper med de nyeste energieffektive modeller på hele Samsø. Projektets udvikling ville kunne reducere elforbruget til pumper og kompressorer med cirka 30 procent. Samsø bruges som demonstrationssted og Energiakademiets cirka. 6000 fagbesøg årligt giver det synlighed.
Læs mere på Grundfos.com
Et paradigmeskift fra teknologi til grønne uddannelser
Energiakademiet løb med førstepladsen ved prisuddelingen ManageEnergy Award EU
Energiakademiets projektleder for Energy Camp/Energifonden bød ind på at iværksætte og samle alle data for at melde Energiakademiet – uddannelse til EU ManagEnergy Award i Brussel.
Vi vandt og det er vi glade for!
Gennem et nyt initiativ kaldet Samsø 2.0 – Energiuddannelser søgte Energiakademiet nu at opfylde denne mission ved at sætte et eksempel for Danmarks ambition om at nå 100 procent fossil brændsel uafhængighed i 2050. Energiakademiet og Samsø Kommune mener, at Samsø kan gøre det hurtigere – nemlig i 2030. Baseret på øens tidligere succes, støtter den danske regering Samsøs bestræbelser.
ManagEnergy Good Practice Brochure
Globale perspektiver
Slow food tilskynder kokke og madentusiaster til at blive mere intimt involveret med produktion af de lokale fødevarer. Langsomme penge hjælper os til at blive mere engageret med vores lokale økonomi. Langsomt demokrati opmuntrer os til at tage ansvar for os selv via ved at arbejde bevidst med lokale processer, der involverer og tør være rummelige og forankret i, at alle skal høres.
Susan Clark: Slow Democracy. Bogen handler om at vi ALLE skal tage det lokale demokrati tilbage. Engagerede lokalbefolkninger tager et helt andet ansvar for deres liv og virke, hvis de kan få lov. Hvordan kan vi ballancere mellem funktion og bidrag – I et demokrati er det vigtigt, at den enkelte deltager også ham eller hende, der lever af at samfundsforbedre. Samsø er nævnt som et af de gode eksempler på et langsomt demokrati.
Susan Clark læste en god artikel i den lokale avis fra Vermont. Det skete samtidig med, at hun mødte mange mennesker, der uafhængigt af hinanden beskrev Samsø, Danmark, med begejstring og med en oplægsholder i Burlington, Vermont, Søren Hermansen, som have været en af mange, der medvirkede til at gøre Samsø selvforsynende med vedvarende energi – bland andet med øget bevidsthed på folkeligt engagement. Slow Democracy på dansk!
Du kan finde bogen på www.slowdemocracy.org eller http://facebook.com/slowdemocracy.
Året det gik set fra Direktør Søren Hermansens perspektiv
Ny daglig leder! Michael Larsen er nu i gang og det virker! Det er skønt at kunne dele det daglige ansvar for Energiakademiet. Nye kræfter og nye øjne ser tingene på en ny måde. Søren Hermansen er rykket lidt ud af fokus for at hellige sig udvikling af nye områder og pleje de kontakter og netværk, som betyder mest for Energiakademiet. Michael er i gang med at justere akademiet og forberede de næste års arbejde. Det virker som om, det er godt!
Vores ide om at udvikle et netværk af Energiakademier er i gang. Vi skal i 2013 besøge Zimbabwe og vores venner i Kufunda Learning Village. Målet er at få et samarbejde etableret med henblik på udveksling og uddannelse.
www.kufunda.org
I februar 2013 er der møde i JREF (Japan Renewable Energy Foundation) Søren Hermansen skal til Japan og holde keynote oplæg på den 2. store konference om vedvarende energi i Japan siden etableringen af Japans vedvarende energiforum umiddelbart efter atomulykken i Fukushima. Også her drejer det sig om at pleje og udbygge samarbejdet med Japan. I al beskedenhed spiller Samsø en rolle i Japans udvikling af lokalsamfund og bæredygtighed.
Og vi håber selvfølgelig på at der kommer rigtig mange genbesøg fra Japan. Japanerne er gode gæster på Samsø!
Pressen er stadig glad for Samsø:
Vindmøllebonden fra Samsø på Kinesisk tv CCTV. Se seneste presseklip udsendt til 80 millioner seere i Kina.
Amerikanerne står ikke tilbage. Se Public Broadcasting Service PBS udsendelse In my backyard.
Det er måske lidt uenighed om hvad Energiakademiet er i dag. Men det udvikler sig og vil blive til en version 2.0 Energi-Ø.
Med håb om mange gode møder om den sag!
Glædelig jul og godt nytår!
Hvilke lande har besøgt Samsø Energiakademi i 2012?
Canada – Indonesien – Japan – Mongoliet – Korea – Spanien – Tyskland – Norge – Sverige – Finland – Serbien – USA
Energiakademiets arbejde skaber bæredygtige samfundsforbedringer
Du kan støtte Energiakademiet ved at skænke donationer. Størrelse på beløb er ikke afgørende. Støt Energiakademiet