Vedvarende Energi-Ø

Status og fremtid

Der er opnået 100% selvforsyning af el fra vindmøller og ca. 70 % af varmeforbruget. Endelig er der kompenseret for hele transportforbruget ved havvindmøllernes elproduktion.

Der er planer om at få etableret et fælles gårdbiogasanlæg for at afgasse gylle fra gårde med stort dyrehold. Gassen skal bruges til elproduktion og varme. De manglende 30 % af varmeforbrugerne skal nås ved kampagner og nye varmeværker og individuelle løsninger. Varmepumper er nu interessante fordi vi har en stor elproduktion.

Transporten kan forsynes med rapsolie til dieselkøretøjer og benzinbilerne kan bruge bioethanol eller konverteres til brint og el. Vi venter bare på et teknologisk gennembrud og lavere priser.

Energiakademiet tilbyder kurser og workshops om emnerne og vil fortsat være vært for interesserede besøgende.

Ejerformer: Fælles, privat eller selskab

Samsøs fjernvarmeværker og vindmøller har mange forskellige ejerformer. Fra kommunalt ejede vindmøller og kommercielle fjernvarmeværker til privatejede vindmøller og andelsbaserede fjernvarmeværker.

Vindmøller og fjernvarmeværker på Samsø er organiseret på mange med mange forskellige ejerformer. Det har ikke været et mål at have forskellige ejerformer fra starten, men de praktiske muligheder ved de forskellige projekter har gjort, at vi i dag har mange forskellige ejerformer på de vedvarende energiinstallationer. Eksempelvis kan man i dag se tre næsten identiske halmbaserede fjernvarmeværker, hvor den ene er ejet af NRGi, det andet er ejet af en privat entreprenør og det sidste er opdelt i andele og ejet af forbrugerne selv.

Hvem ejer vindmøllerne?

Samsøs vindmøller har flere forskellige ejerformer. Fem af de store havvindmøller er ejet af Samsø kommune, som i øvrigt har vedtaget, at alt overskud fra møllerne skal gå til fremtidige energiprojekter. Tre af havvindmøller er ejet af private investorer – typisk er  nogle af Samsøs landmænd gået sammen om at købe en af disse tre havvindmøller. De sidste to havvindmøller er fordelt på mange andele, som er solgt til private investorer. Den ene gennem interessantskabet Paludans Flak Havvind I/S og den anden gennem investeringsselskabet I/S Difko Samsø I.

Halm, flis og sol med forskellige ejerformer

Fjernvarmeværkerne på Samsø findes også med forskellige ejerformer. Elforsyningsselskabet NRGi ejer og driver halmværket i Tranebjerg og solvarme/flisværket i Nordby/Mårup på almindelig kommerciel basis. Halmværket i Ballen/Brundby er et andelsværk ejet af forbrugerne selv. Alle forbrugere har mulighed for at stille op til bestyrelsen og dermed få indflydelse på driften af værket. Værket i Onsbjerg er organiseret til et anpartsselskab ejet af den lokale entreprenør Brdr. Kremmer Jensen. I bestyrelsen sidder to repræsentanter fra forbrugerne og en fra kommunen. Hertil kommer en række mindre såkaldte nabo-fjernvarmeværker blandt andet halmfyr på Samsø efterskole og Brattingsborg gods samt et pillefyr på Samsø Asylcenter.

Fjernvarme-organisering

NRGi organiserer deres fjernvarmeanlæg efter et fast koncept. I samarbejde med en lokal interessegruppe informeres om muligheder for fjernvarme. Der rettes endvidere direkte henvendelser til varmebrugerne. Disse kan forhåndstilmelde sig for tilkobling til en kommende fjernvarmeforsyning. Det koster 100 kr.

Hovedargumenterne for tilslutning til fjernvarme er forbedrede miljøforhold samt lettere drift i forhold til individuel varmeforsyning. Der er normalt også tale om besparelser på varmeregningen.

Skitseprojektering sker først, når ca. 70 % af de forbrugere, der anvender oliefyr, forhåndstilmelder sig. En skitseprojektering danner grundlag for kommunalt garanterede lån.

Hertil kommer ansøgning om anlægstilskud fra Energistyrelsen. Hvis disse forhold afklares tilfredsstillende, og hvis detailprojektering og en licitation falder tilfredsstillende ud, gennemføres projektet.

I gennemførelsesfasen inddrages også elvarmeforbrugere. Disse får økonomisk støtte fra Elspare-fonden ved en konvertering til fjernvarme.

NRGi tilbyder desuden forbrugere, som ikke har forhåndstilmeldt sig, at de kan komme med for kr. 100, så længe rørarbejdet i vejen ikke er færdiggjort.

Pillefyr, solvarme og varmepumper

Der er i dag anslået 300 husstande i det åbne land på Samsø, som selv har investeret i vedvarende varmesystemer. Nogle har fået solfangere på taget, der laver varmt vand og supplerer  opvarmningen af huset. Andre har udskiftet oliefyret med et pillefyr, en masseovn eller et andet biomassefyr. Og sidst har nogen fået installeret de stadigt mere populære varmepumper – enten som jordvarme eller luft-til-luft varmepumpe.

På hele øen er der ca. 1.200 helårsboliger i det åbne land, som ikke kan blive tilsluttet de nuværende fjernvarmeværker og 25 procent af disse boliger har altså en vedvarende energiforsyning.

For huse med oliefyr, er det både økonomisk og miljørigtigt at udskifte oliefyret med en vedvarende løsning. På Samsø Energi- og Miljøkontor kan Samsøs borgere få lavet et gratis energitjek af huset, hvor der bliver givet forslag til isolering og nye varmekilder.

Samsøs håndværkere er ambassadører

Mange af øens vvs-virksomheder er aktive forhandlere af solvarmeanlæg, pillefyr, varmepumper og andre vedvarende varmeløsninger. Samsø Energi- og Miljøkontor har et tæt samarbejde med øens håndværkere og afholder blandt andet kurser, hvor de kan blive opdateret med nyeste viden.

Dette samarbejde er yderst vigtigt i arbejdet med at omlægge varmeforsyningen til vedvarende energi. Det er nemlig ofte vvs-manden, der bliver ringet til først, når en borger skal have udskiftet oliefyret. I gamle dage ville en skeptisk vvs-mand kun anbefale et nyt oliefyr, når det gamle skulle skiftes ud. I dag kan samske vvs-firmaer give en professionel rådgivning i alt fra pillefyr og brændeovne til jordvarmeanlæg og solfangere. Én af virksomhederne producerer også selv solvarmeanlæg i samarbejde med en solvarmeproducent på Sjælland. Også forsyningsvirksomheden NRGi tilbyder forskellige løsninger inden for energibesparelser og vedvarende energianlæg.

Billige træpiller eller lette varmepumper

Forbrugerne vil naturligt nok primært fokusere på de økonomiske forhold, men også andre forhold spiller ind, når man skal beslutte sig for at konvertere til vedvarende energi.

Miljøgevinsten er et væsentligt incitament for mange, men også drift og vedligeholdelse er en væsentlig faktor. Det gælder for eksempel anvendelse af træpillekedler, hvor rensning, indstilling af automatik og påfyldning af brændsel kan være svært at overskue. Varmepumper er lidt dyrere i drift end eksempelvis træpiller, men til gengæld har de endnu mindre vedligeholdelse end et oliefyr, da der jo ikke skal fyldes olie på.