Vedvarende energi: Formidling om sund fornuft

Energiakademiet modtager årligt ca. 5000 besøgende, og det er ofte gæster, som ønsker at lære om projektudvikling i samspil med et kritisk lokalsamfund. Om sommeren kommer der oven i det rigtig mange forskellige besøgende, der enten kommer helt uanmeldt,  har bestilt et besøg måneder før, eller har et projektsamarbejde kørende med de ansatte. Om sommeren huser Energiakademiet også lokale ildsjæle fra Samsø, som anvender Energiakademiets bygning til en bred vifte af kulturelle arrangementer. Som regel kommer rigtig mange mennesker om sommeren forbi, fordi de har set eller hørt om Energiakademiets arbejde i nyhederne, i radioen eller på de sociale medier.

Hver tirsdag og torsdag 13.00 – 15.00 til og med den 16 august tager de to studerende David Hemmingsen og Zachary Harmon i år hånd om den generelle formidling af kernen i Samsø Energiakademis arbejde med 20 års energiudvikling. David er født i Besser og er sommerguide fordi han finder det vigtigt at de besøgende vises rundt af en lokal: ”Jeg er opvokset med den bæredygtige omstilling fordi min far har været med til at udskifte øens oliefyr med solceller og jordvarmeanlæg.  Den håndværksmæssige vinkel er spændende, fordi man kommer helt ud i husene, hvor folk bor, og får talt bæredygtighed.

Og det er lidt den samme, praktiske tilgang, som man oplever på vores rundture på akademiet, der blev rejst af lokale håndværkere i 2007 ud fra økologiske grundprincipper. På turen beretter vi også om hvordan man fik hele samfundet med i omstillingen til vedvarende energi-ø og hvad det har betydet for den lokale identitet med håbet om, at vores gæster selv får lyst til at tage hjem og gøre noget lokalt”, fortæller David. ”Fordi jeg læser økonomi kan jeg desuden godt lide at fortælle om det gode, økonomiske perspektiv i bæredygtigheden.”

Zachary Harmon er på 2 måneders praktikophold fra universitetet i Texas og guider rundt på akademiet på engelsk. Han havde hørt om Samsø og var spændt på at opleve den lille ø i Kattegat: ”Her er selvfølgelig masser af flinke mennesker, men det der har gjort størst indtryk på mig er det høje, procentvise antal af samsinger, der er direkte involveret i Samsøs vedvarende energiprojekter. Det er imponerende ”, fortæller han.

Næste generation af el-biler er kommet i stald hos akademiet

Batteri-teknologien for el-biler udvikler sig. Det kan projektleder og energirådgiver Michael Kristensen fortælle om ved at pege på Energiakademiets nye elbil Nissan e nv200 Evalia, der lige er trillet ind på parkeringspladsen foran akademiet, og bilen har plads til 7 passagerer.

Det har været vigtigt for os at få en bil, som har god plads og som vi kan bruge i det daglige arbejde med de mange gæster og besøg på Energiakademiet hele året rundt. Michael synes der er en vigtig signalværdi i at Energiakademiet nu kører på el og håber at bilen kan inspirere og modarbejde fordommene om at transportmidler på el er små og upraktiske:

”Den her bil har en rækkevidde på cirka 270 kilometer på én opladning takket være sit litiumbatteri på 40kW, og opladertiden er markant nedsat i forhold til tidligere generationer af batterier, som højst var på 16-20 kW. Langs vejene i Danmark finder man quick chargers, så man i sidste ende ikke bruger mere tid på sin opladning end et besøg på en benzintank, hvor man lige skal på toilettet og købe en kop kaffe. Og i fremtiden kommer man op på batterier på 60 kW, hvilket giver en rækkevidde på 400 km og svarer til den afstand, man får ud af en benzinbil”, siger Michael.

Bilen har energibesparende finesser: bremser man med motoren aktiveres en lille dynamo, der oplader batteriet ved hjælp af friktionen. Og der sidder en øko-knap, der ved aktivering sørger for, at bilen ikke speeder så hurtigt op. 

Bilen er navngivet efter stormen Bodil og kører allerede rundt i det samske landskab med en smart overfrakke, som har citatet “ Vi får tingene til at ske” og Energiakademiets logo siddende som en lille næse på Bodils solide køler. 

Aktive samsinger bidrager til den cirkulære bioøkonomi på øen

Energiakademiet er en af partnerne i et nyt projekt, som organisationen Vedvarende Energi leder. Projektet handler kort sagt om at mødes lokalt og nørde. Seniorer 60+ på pension indeholder et væld af ressourcer, bl.a. livserfaring. Netværket på Samsø indeholder en mangfoldighed af høj faglig kapacitet, der kan mobiliseres på tværs af grupper i lokalsamfundet. Der er blevet faciliteret indledende møder afholdt på Energiakademiet, hvor samsingerne har diskuteret hvordan flere grupper kan etableres. 

I tæt samarbejde med forsyningsselskabet NRGI bliver lys til stor glæde for alle

NRGI er Samsøs forsyningsselskab, der sørger for at vi alle får elektricitet til tiden, og de beskriver her sig selv under overskriften ”at være nyttige for hinanden”:

”Vi er et elselskab, der elsker strøm, så du kan elske noget andet. Vi går op i at give dig fair og gennemskuelige elpriser. Vi engagerer os i miljøet og arbejder for et grønnere lokalområde. Vi støtter og driver projekter om bæredygtig udvikling via Værdipuljen  til innovative og bæredygtige idéer i Østjylland.”

Derfor er Energiakademiet glade for at de har givet os stor støtte fra Værdipuljen så vi kan gå i gang med Projektet “Livets revner giver plads til lys”. I tæt samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema i Århus skal vi udskifte 36 lamper over tid. Da Energiakademiet blev tegnet og bygget af Arkitema tilbage i 2007 brugte de dengang de mest energibesparende lamper. Der er sket revolutioner på 11 år og det gør at vi på Energiakademiet nu kan stille større krav til forskellige slags lyskilder i forhold til funktion. Derfor får vi designet lys, der passer til både mængden af dagslys og kunstlys. Det nye lysdesign vil blive en stor del af den formidling, som foregår, når vores mange gæster kommer for at lære om bæredygtige løsninger. Vi vil invitere til lysfest, når mørket for alvor sætter ind til vinter.

Opbakning fra mange partier til at Energiakademiet kom med i energiforliget

Energiakademiets mandat og nødvendighed er betinget af at arbejdet er målrettet både den lille klinge, som er Samsø som lokalsamfund, og den store klinge, som er verden omkring os. Hvordan arbejdes der med energieffektiviseringer og energibesparelser, som rammer bæredygtige løsninger på en fornuftig måde?

Her er det en glæde at mærke bred, folkelig opbakning både fra civilsamfundet og politikerne på Christiansborg. Vi takker denne sommer for skulderklappet fra energiforligets parter som har givet tilsagn til at Energiakademiet frem til 2024 kan fortsætte sit projektarbejde og formidling af målsætningen om at være fossilfri i 2030.  Det giver ro på bagsmækken, siger direktør Søren Hermansen. 

The post Sommerpostkort fra Samsø Energiakademi appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Vi er stolte af at kunne løfte slørret for 20 år udvikling med teknologi – lovgivning og bred folkelig opbakning, nu er sammensat til formidling og livslang læring. Vi har taget alt vores erfaring og fremkaldt i flere slags væsker. Fremkalder,- stopbad,- og fixer. Vi kan ikke hænge noget op i ramme og glas, men ønsker at alle vores kommende aktøre bliver klogere og selv kan stå distancen når der skal arbejdes med lokal bæredygtig udvikling i organisationen, hjemme hos dig selv eller i din region.

Hvis du læser energiakademiets formål ligger dette her nye kursus, som en prototype inden for energiakademiets formål.

The post Nyt lederkursus i bæredygtighed appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Man kan ikke bevæge sig fremad uden at kende fortiden, og derfor arbejder Energiakademiet med at opdage hvor der er liv og kerne som gir os mod til at fortælle de gode historier om Samsø. Med hjælp fra Samsø Egnsarkiv er vi dykket ned i dels den første årgang af Samsø Posten, som den så ud den 20 juni 1906, og dels i en sommerudgave af avisen fra 1962, for at få et tidsbillede af øen for 112 år siden, og ’midtvejs’.

Vi vil her forsøge at give dig et tilbageblik og se hvor meget der kan ske på 112 år og koble det med grunden til at Samsø i dag kan kalde sig Danmarks vedvarende energi Ø og 100 % selvforsynende med vedvarende energi.

Allerede i 1906 var smedene på Samsø på forkant. Uden dem var Danmarks vedvarende energi Ø ikke blevet så stor en succes. Den opgave, de påtog sig dengang og nu, er en af grundtonerne i kernefortællingen:

Kernefortællingen er båret af andet end fortiden, den er i høj grad båret af det, der sker lige nu, i dette øjeblik for dig og mig, vores børn og alle dem, vi ikke kender endnu. Indvirkningen ligger måske skjult i vores celler og sanglinjer, som over tid bliver fremkaldt til en fælles fortælling om Samsø som et godt sted at være.
Som en Præmie-Gaade, der blev bragt i avisen i 1906:

Samsø har sejret igennem mange 100 år, grundet mangt og meget. Det står lysende klart, når vi tager os lidt tid til at læse imellem linjerne på artikler fra Egnsarkivet og Samsø Postens lange. seje træk. Man havde blik for det praktiske, for hinanden og for råvarerne, og man fornemmer et fællesskab, der i hverdagen arbejder hårdt og stabilt. Altså et landsbrugsland, som løftede i flok grundet sund fornuft.

Samsø Energiakademi arbejder dagligt med konsekvenserne af klimaforandringerne Derfor er det sigende at man i Samsø Posten bragte nyheden om et skybrud i Århus tilbage i 1906. Allerede dengang betød vejrfænomener forsinkelser og ventetid:

Go sommer! Og der kommer flere sommerhistorier fra Samsø Energiakademi.

The post Sommerserie: Hvad er Samsøs fortælling? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Energiakademiet i går, i dag og i morgen: Velkommen til en artikelserie, der over flere omgange forhåbentlig kan gøre os alle en anelse klogere på hvad der sker på Energiakademiet og kommunikationsfronten. Disse artikler har også været bragt i Samsø Posten.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men hele den ene gavl af Energiakademiet består af en kæmpe ladeport, som kan åbnes helt op ud mod havet. Sidst porten blev åbnet var til 20 års jubilæet for Samsøs status som vedvarende energi ø, hvor 2 lurblæsere stod i døråbningen og istemte dybe klange. Mange gæster blev overraskede, for porten plejer ellers at være lukket i.

Faktisk er det sådan at akademiet er fuld af indgange og vinkler, som man ikke lægger mærke til i hverdagen, også i overført betydning. Og derfor er Energiakademiets kommunikationsafdeling en vigtig hjørnesten i det daglige arbejde på Strandengen, fordi de ansatte her spiller hver deres rolle i belysningen af stedets mange historier. 

Søren Hermansen – det talende menneske

”Jeg er et talende menneske og kan rigtig godt lide at inddrage folk i den fortælling, vi har skabt her på Samsø”, siger Søren, der som direktør for Energiakademiet også har en vigtig kommunikativ rolle. ”Hvis jeg var ansat i en stor virksomhed kunne man vel kalde mig for en lobbyist, der tog ud i verden for at tale min sag, men ikke desto mindre bruger jeg min entusiasme og vores flotte resultater som Vedvarende Energi-Ø til at skabe tillid om det faktum, at lokalområder kan generobre deres autonomi igennem fællesskab og hårdt arbejde. Hvor de andre i kommunikationsafdelingen går i dybden med specifikke opgaver tager jeg mig af de overordnede linjer og skaber relationer både regionalt, nationalt og globalt. Forleden var jeg for eksempel i på en skole for ingeniører i Holland, hvor man vil lave en afdeling for bæredygtighed, og i sidste uge var jeg i Canada og brugte Samsøs fortælling som argument for fonde, der gerne vil investere i lokalbefolkningen.”  

Malene Lundén – redaktør og coach

Som kommunikationschef på akademiet har Malene især snor i stedets mange eksterne leverandører: ”Jeg er en slags redaktør og står for at vores forskellige kommunikationsplatforme fungerer optimalt – jeg sørger for koordinationen af vores nyhedsbrev, artikler, hjemmeside og tryksager, og sparrer med vores journalister og webfolk om emner og vinkler. På den måde er jeg også en slags coach der bruger tid på at kapacitetsopbygge folk, så vores fortællinger hele tiden flugter med akademiets kerne. Jeg tror det er en fordel at jeg slet ikke er uddannet indenfor kommunikation, og at jeg er ordblind. Når man kommunikerer om et så ungt emne som klima, befinder man sig hele tiden i et nyt felt, hvor man aldrig skal tage noget for givet. Man må prøve sig frem og skabe den bedst mulige kontakt med ens læsere og lyttere.” 

Thomas Peter Sørensen og Line Noelle Ankjærgaard

”Vi skal undgå at støbe tingene i beton”, siger Thomas Peter Sørensen. Han er sammen med Line Noelle Ankjærgaard en del af web-teamet hos Energiakademiet, der er i færd med at udføre virtuelt snedkerarbejde på hjemmesiden. Thomas står for at gentænke sidens opbygning og indhold, og han holder helikopterblikket på at gøre funktionerne enklere:

”Brugervenligheden er vores vigtigste rettesnor. Hjemmesiden har efterhånden vokset sig så stor og omfattende, at vi bliver nødt til at gentænke den og gøre funktionerne mere flydende og fleksible, og udfordringen ligger helt klart i at lave noget animerende, som både de lokale samsinger og folk ude i verden kan bruge. Det handler om at finde vej, finde rundt og finde mening”.

Thomas er kommet fast på Samsø siden 1984 og har i dag sit eget hus på Brundby Mark. Indgangen til cyberspace har han især igennem sin interesse for webformidling og digitale løsninger, mens den analyserende kunnen især ligger i hans uddannelse som kultursociolog.

Line Ankjærgaard bistår især Malene Lundén med programmering, udvikling og design af hjemmesiden og andre digitale platforme:” Jeg er vokset op på Samsø og elsker udfordringen med at matche akademiets visuelle udtryk med det flow, der er på akademiet. Man er hele tiden med på beatet, og det gør mig skarpere. Andre projekter er opsætning af tryksager, for eksempel FNs 17 Verdensmål og et manifest, som vi vil grave ned 3 steder på Samsø som en slags tidskapsel over de ting, som akademiet og Samsø har opnået”, slutter Line.

The post ”Vi skal undgå at støbe tingene i beton” appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Energiakademiet har nu skrevet sig varm i de foregående artikler og i postkortet fra Søren Hermansen, som er blevet bragt her i avisen.

Vi håber ikke at I synes det er en kende for langhåret eller unødvendigt, fordi I allerede har en opfattelse af at I udmærket godt ved hvad der sker og hvad der arbejdes med på Energiakademiet.

Kom forbi, vi giver info om hvad der sker på Energiakademiet og ude i verden

Energiakademiet ved godt at der er dele af lokale områder på Samsø, som ikke kommer forbi til Energiakademiets sammenkomster eller de sommerguidede ture. Husk at det aldrig er for sent at komme forbi eller kigge ind. Vi giver en uforpligtigende kop kaffe og info om hvad der er i kog på energiområdet.

Det store udland har spot på Energiakademiet

Energiakademiets kommunikation er skarpt rettet mod den globale platform, hvor vi samarbejder med mange andre europæiske øer og byer. Vi arbejder en hel del med Japan, USA, Australien og Hawaii. Derfor optræder der ofte engelske ord og værdier i dele af vores artikler og opdrag. Det håber vi på forståelse for, da vi som institution og projektorganisation ikke kan og må ændre projektnavne til dansk. Et eksempel er SMILE EU- projektet.

Kom gerne forbi og spørg eller stil os spørgsmål, da det kan skade os og hinanden for meget hvis snakken bliver til i digitale skyttegrave.

Kommunikationsplatformen på Energiakademiet blev tilbage i 1997 drevet af Samsø Miljø og Energikontor. Her var deltidsansat Søren Hermansen fra begyndelsen klar over at foreningsformål og kommunikation ikke kun kunne formidles af moralske værdier, som sætningen her: På Samsø arbejder vi med konsekvenserne af klimaforandringerne.

Samsø Miljø og Energi kontor havde dengang en ny og dynamisk bestyrelse og en støt stigende medlemstilgang, men det kunne ses og mærkes at det ikke var fremmende for den fælles sag, hvis alt kun handlede om at redde jorden.

Derfor kom kommunikationen til at indeholde meget mere og andet end konsekvenserne af klimaforandringerne.

Fra dengang og frem til i dag

Samsø Miljø og Energikontor blev hurtig klar over at kommunikationen skulle op at flyve på både fakta og det mere følelsesbetonede som drømme og håb. Idéen om Samsø som Danmarks vedvarende energi Ø tændte lys i tanke og blik, og i dag tør vi godt vove pelsen ved at påstå at næsten alle på Samsø er klar over at kommunikationen og sagen stadigvæk er en succes.

Succes og glæder overvinder alt!

Vi ved at succesen når helt ud til både den kritiske, lokale aktivist og den bevidste, pragmatiske samsing.

Det gør at Energiakademiet stadigvæk kan samle ca. 100 til 150 borgere på Samsø til vores arrangementer. Samsingerne vil stadigvæk gerne deltage aktivt i den fælles mission om at gøre Samsø uafhængig af fossile brændsler i 2030 i Alfa og Omega-parløb med Samsø Kommunes tekniske forvaltning, samt forhåbentlig os alle sammen.

Derfor var det dengang vigtigt at udarbejde en fortælling og proces, som satte den alvorlige dagsorden i baggrunden. Så i stedet for at tale om konsekvenserne af klimaforandringerne, kommunikerede vi til forbrugerens og den lokale samsings motivation for helt lavpraktisk at skifte fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Energiakademiets direktør af i dag lærte dengang at kommunikere “ Hvad der var i det for den enkelte, og hvad der var i det for fælleskabet”, nemlig at der kunne spares penge. I sjældne tilfælde nævnte Søren Hermansen at vindmøller eller isolering var gavnligt for miljøet.

Når dråben lander på degnens næse regner det på præsten

Værdien af Samsøs status som Danmarks vedvarende energi Ø skabte handlinger og forståelse over tid. Det blev til et katalog af muligheder på baggrund af konsekvenserne af klimaforandringerne. Men hvordan kan vi som Ø blive ved med at kommunikere i en ordlyd, som vækker relevans og engagement på øen?

Sammen med omverdenen og Samsø har Energiakademiet og Samsø Kommunes tekniske forvaltning sat sig for at forstå hvilken ordlyd og hvilke fortællinger, der kan inspirere vores fælles virkelighed og gøre bæredygtighed til en opdateret aktualitet.

“Nogle sætter læskure op hvor andre bygger vindmøller”

På Energiakademiet vil vi gerne tiltrække mennesker, som kan og vil Samsø som et levende lokalsamfund, der er i gang med at udfase fossile brændsler. Derfor arbejder Energiakademiet også med at formidle viden og kommunikation:

• Når dit hus skal have skiftes oliefyret ud eller bygges om eller nyt, tilbyder Energiakademiet et uvildigt energitjek i forhold til hvilke løsninger der er optimale i det område du bor.
•  
• Energiakademiet arbejder med at sammensætte forsøgsprojekter inden for teknik og adfærd, der kan belyse om det kan betale sig for andre samfund at gøre de samme projekter efter. Kan forsøgsprojekterne videreudvikles i en størrelse, som kan betale sig for samfundet? For eksempel en optimering af Samsøs lokalejede fjernvarmeværker, en gennemgang af lokale butikkers varme forbrug eller etableringen af en grøn golfbane.

I kraft af hele Samsøs status som Danmarks vedvarende energi Ø er det stadigvæk en realitet at vi alle fik handlet på formål og præmis og nu kan høste af fortidens investeringer og erfaringer.

• Energiakademiet rådgiver i dag virksomheder, kommuner og organisationer om hvordan vi på Samsø gør og har kunnet etablere så fundamentalt et skift i et lille lokalsamfund med mangel på kapacitet og økonomi. Denne model vil verden gerne lære af, og derfor rejser ca. 5000 mennesker til Samsø hvert år for at se om det passer. Energiakademiets personale rejser også ud i verden og rådgiver og holder oplæg, som udvider partnerskaber og netværk til gavn for hele Samsø.

Disse tre tiltag er kun et lille hjørne af en større vifte, som indeholder alt det vi arbejder med i dagligdagen på Samsø Energiakademi, som også er en dynamisk projektorganisation. I år tæller Energiakademiets projektarbejde 5 internationale projekter, 7 nationale projekter, 2 regionale projekter og ca. 6 lokale projekter, som dagligt skal planlægges, udvikles, kommunikeres, etableres og rapporteres.

Den gode nyhed på Energiakademiet i 2017 er at vi lander på ca.9 millioner kroner i omsætning. Og vi vover påstanden om at en stor del af Energiakademiets omsætning bliver på øen. Energiakademiet har efterhånden eksisteret i 10 år og har i gennemsnit haft en årlig omsætning på 6 millioner. Så det er da ikke så ringe at kunne kigge tilbage på 60 millioner kroner, som er kommet ind i husholdningen.

Energiakademiets formål kan nærlæses på vores hjemmeside under foreningens vedtægter. I de 20 år er vedtægterne blevet revideret 2 gange for at afspejle at Energiakademiets opdrag og arbejde er aktivt og i bevægelse i tæt samspil med Samsø og resten af Danmark. Gå gerne ind og tjek vores formål!

The post Skal vi konservere eller spise når frugten er moden? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

–     Af Søren Hermansen

Selv på de bonede gulve i alverdens højteknologiske domiciler har man brug for konkrete redskaber og erfaringer til at skabe forandring, og derfor har Energiakademiet succes med at tilbyde sin hjælp hos både store og små over hele kloden.

Vi har et godt navn i udlandet, og så langt væk som San Francisco har vi gennem flere år samarbejdet med det danske innovationscenter i Silicon Valley i Palo Alto. Innovationscentret ligger lidt udenfor San Francisco tæt ved Stanford University og alle de store medie- og kommunikationshuse som Amazon, Google, Apple og Facebook samt forskningscentre som NASA.

Og hvad har det så med Energiakademiet at gøre?

Vi er en slags udviklingsplatform, der spiller fint ind i den udvikling, som flere af disse virksomheder kigger på.  Apples nye hovedkvarter i servercenteret i Foulum nær Viborg er skabt i et udviklingssamarbejde mellem Apple og innovationscentret. Vi kan i den mindre målestok lave relationer mellem mindre danske virksomheder og universiteter, hvor fokus er at se på bæredygtige samfund og ø- innovation.

Fra venstre Søren Hermansen, i midten Energiakademiets græske projektleder Alexis Chatzimpiros, til højre Søren Juul Jørgensen fra det danske innovationscenter i San Francisco

Sammen med Aalborg Universitet har Energiakademiet kontakt til et andet universitet, nemlig Santa Cruz, som har en ingeniørafdeling, der arbejder med lagring, batterier og styringer til fremtidens energiforsyning.  Vi besøgte også dem og havde gode og interessante møder. Både Stanford og Santa Cruz har været på Samsø, og der er planer om at lave en Summer School på Samsø igen.

En rumstation er en ø

Innovationscenteret er en del af udenrigsministeriets ambassader. Der er 7 centre i verden, og det er derfor en rigtig god ide for Samsø at have et godt navn der. Vi tog sammen til NASA udviklingscentret, hvor vi snakkede bæredygtige øer.

Måske det lyder lidt underligt, men det er det slet ikke, for en rumstation fungerer kun hvis den er selvforsynet med ressourcer. Solceller lader batterierne, vandet genbruges og der er planer om at medbringe alger, der kan bruges til både mad og energi. Så måske Energiakademiet skal sende en astronaut med op næste gang? Vi fik prøvet rumdragterne – det er da en start!

Tentue Hawaii – et netværk af øer

Med flyveren fra San Francisco og videre til Hawaii og derfra igen med flyveren til øen Molokai.

Energiakademiet har i mange år satset på et stærkt netværk af øer i det meste af verden. Vi har det seneste år haft et projekt, der skal styrke øernes faglige netværk, så vi kan lære af hinanden.  Vi får støtte fra KR Foundation. Projektet hedder Tentue – det er japansk og betyder Mariehøne.  Navnet kom da vi startede projektet i Fukushima som en reaktion på at atomkraftulykken. Der var en masse mariehøns, og det er sjovt nok en fælles kultur at få mariehønen til at kravle op på fingeren og bede den om at flyve op i himlen og bede om godt vejr.  Efter snart 6 år er den ødelagte reaktor endnu ikke under kontrol, og der strømmer radioaktivt vand ud i Stillehavet.  Ingen ved hvad det betyder for naturen og os mennesker. Den øgede radioaktivitet kan endda måles på den amerikanske vestkyst! Der ligger en af Hawaii øerne, Molokai, lige midt i strømmen.

Deltagere fra Molokai og fra Australien, Japan og USA, samt en del fra San Francisco

Molokai og drømmen om medejerskab

Vi har i disse dage holdt projektmøde med de lokale på Molokai. De arbejder på et større solcelleanlæg, som erstatning for et gammelt, dieseldrevet kraftværk. De har desuden planer om et stort batteri, som kan gemme dagsproduktionen til om natten.

Molokai er ikke forbundet til fastlandet og skal derfor balancere sit eget elnet.

Molokai er lidt større end Samsø, men ligner på mange måder. Det er svært at holde på de unge og skabe interessante, nye arbejdspladser, der tiltrækker nye familier. Energipriserne er høje og det belaster lokaløkonomien. Staten Hawaii har tilsluttet sig FNs bæredygtighedsmål fra Parisaftalen og satser på at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Også på Molokai vil de gerne have indflydelse på energiforsyningen og medejerskab. Som på de fleste øer er indbyggerne kede af at være alt for afhængige af udefrakommende ressourcer.

Samsø er leder af projektet. De øvrige medlemmer er Hepburn Wind i Victoria, Australien, Island Institute i Maine, USA, og ISEP fra Japan, og hele gruppen besøgte Samsø sidste år under bæredygtighedsfestivalen. Når vi ikke drager ud i verden, kommer verden til os!

Selv om havet er stort er der også bekymring, men Molokai og drømmen om medejerskab lever.

The post Rejsebrev: Energiakademiet skaber relationer i den store vide verden appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

I nyhedsbrevet bad vi professor Frede Hvelplund, tidligere klimakommissær og  formand for Concito Connie Hedegaard, kunstner og studerende Madeleine Kate McGowan og lektor ved DTU John Holten Andersen om at forholde sig til civilsamfundets stemme.

I denne trejde del møder vi den unge generation, der forholder sig til klimadåden igennem kunsten:

jeg er altid tørstig på falafel bar

Jeg nægter at købe vandflasker og jeg må ikke få postevand.

Så stod jeg ved kassen med en zucchini i min hånd,

kun mig og dig, den og jeg

men jeg ku ikke mærke den

for den var wrapped in plastic

grøn hud min hud

jeg spurgte drengen

Hvem beskytter du os fra?

                                                                 Uddrag fra Undergangsfortælling i kollektiv tone af Other Story og Goodiepal & Pals, oplæst under en aktion på Charlottenborg marts 2018

Den 23 marts 2018 trådte Madeleine Kate McGowan op på scenen i Kunsthal Charlottenborg og læste op fra digtet Undergangsfortælling i kollektiv tone. Det var under Cph: Dox, og hun var ikke alene: omkring hende stod kunstnerfællesskabet Goodiepal & Pals samt kollegerne fra filmprojektet Other Story, som også blev vist på festivalen, og under oplæsningen bevægede de sig alle rundt blandt tilhørerne, og interagerede med publikum.  Sammen havde de i ugerne forinden arbejdet på fortællingen ved at logget sig på dokumentet overalt i verden og skrive om den angst, vrede og frustration over klima- og flygtningesituationen, som præger deres hverdag:

”Arbejdsgruppen omkring Other Story blev skabt for at inspirere og fordi medierne ikke lever op til deres opgave om at fortælle konstruktivt om den verden, vi lever i. I stedet viser de blot synspunkter, der opponerer og skaber konflikt. Other Story organiserer sig i rejsegrupper, som tager rundt i verden. Når vi så skal forberede en aktion samles vi derfor gerne online, hvor vi skriver direkte i et fælles google dokument, som så læses op, når vi mødes til aktionen”, fortæller Madeleine Kate.

Hun læser kunsthistorie, it design og skriver speciale om klima-narrativer. Men Madeleine Kate er også et godt eksempel på det kunstneriske engagement, som John Holten-Andersen efterlyser, og den anderledes måde, hvorpå nogle unge i dag vælger at organisere sig aktivistisk:

”Vi ved godt, at vi alle er hyklere – ingen kan leve et ’rent’ klima liv, så derfor bliver vi nødt til at vise vores sårbarhed ved at lave performances og aktivisme, som skaber empati, involverer og viser respekt. Kunstnerisk undersøger vi begrænsningens udtryk, for hvad sker der, når man ikke må flyve men skal tage toget jorden rundt, når man ikke må spise kød, og når man står og forelæser, men bliver nødt til at gå tidligere, fordi man ikke kører bil, men skal nå bussen hjem? Der er et interessant potentiale i de rumlige ting, der sker, når man ikke længere kan følge sit begær. Og på den måde forvandler man den ukomfortable afståelse fra klimasynd til noget positivt”, slutter hun.

Fotocredits til hovedillustration: billeder af Other Storys virke, taget fra hjemmesiden.

Links:

http://www.other-story.org/people/

The post Tredje nedtælling til Grøn Ambassade den 25 maj: når fravalget af klimasynd bliver til et æstetisk udtryk appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

I nyhedsbrevet bad vi professor Frede Hvelplund, tidligere klimakommissær og  formand for Concito Connie Hedegaard, kunstner og studerende Madeleine Kate McGowan og lektor ved DTU John Holten Andersen om at forholde sig til civilsamfundets stemme.

I denne bid ser Connie Hedegaard på ngo’erne og den nye medievirkelighed, mens Frede Hvelplund lader talen falde på det nødvendige generationsskifte:

Connie Hedegaard har ligesom John Holten Andersen bemærket at ngo’erne har svært ved at få momentum i pressen, og at den digitale medievirkelighed stiller nye krav til afsenderen:

”I gamle dage risikerede ting, der gik skævt at skylle ud over medierne, men nu er der så mange medier og platforme at der ikke rigtig kommer det samme, store skred. I dag skal budskabet være virkelig præcist og fængende for at brænde igennem, og her er det svært at sætte dagsordenen for aktivisterne. Mange i medierne synes allerede at det der med klima, det har vi jo allerede hørt om. Så folkebevægelserne mangler at kigge på deres mediehåndtering og finde nogle nye vinkler, der kan mobilisere læserne og gøre dem til potentielle aktivister og give dem en positiv vision.

Man må sige ’hey foregangsland, det her går altså ikke, nu skal vi vise jer et alternativ!”

Connie Hedegaard mener dog ikke at aktivismens krise ligger i, at ngo’erne er blevet for store, tværtimod: ”Jeg synes det er vigtigt at aktivismen også kan få tyngde igennem store foreninger, der kan skabe en reel modvægt til at de instanser, der forsøger at bremse klima-arbejdet.

Ngo’erne er presset økonomisk p.g.a færre bevillinger, mens dem man typisk er oppe imod, har oprustet, og det får klimabevægelsen til at tabe momentum.”

Generationsskiftet skal ikke være et stafetløb

En anden ting, der kan gøre genfødslen af en ny og mere aktivistisk miljøbevægelse besværlig, er det generationsskifte, man står overfor. Mange af dem, der i 70’erne var med til at opdyrke det aktivistiske miljø i civilsamfundet, går snart på pension. Men hvordan står det egentlig til med den aktivistiske ånd hos de unge? 

”Hos Noah har vi en meget aktiv ungdomsgruppe, der har taget involveringen op på et helt nyt niveau. De sørger simpelthen for at de nye, unge medlemmer bliver genopdraget ude i skoven og lærer at tænde bål og sove under åben himmel. For som de siger: vi bliver de nødt til at kende den natur, som vi kæmper for. Og mange unge i dag har aldrig nogensinde lavet deres eget bål, eller fanget en fisk”, fortæller John Holten, som er begejstret for denne nye kampånd, som han ikke kunne få øje på for bare 10 år siden:

”Jeg er faktisk ikke enig i, at der ikke er mange gode ting i gang indenfor aktivismen. Man hører bare aldrig om dem i medierne. De sociale platforme er i stedet blevet et vigtigt redskab, som de unge benytter i udbredelsen af deres budskaber, og der kan min generation desværre ikke rigtig være med. Vi må bare være der som kustoder og klappe dem på skulderen og øse af vores erfaringer.”

Frede Hvelplund er professor på Aalborg Universitet ved institut for planlægning, og som forsker indenfor energi, miljø og klima er hans primære opgave at stille viden til rådighed, som civilsamfundet kan bruge. Han mener at klimakrisen er så alvorlig, at man har brug for alle hænder:

”Klimakampen er ikke et stafetløb, hvor man bare overbringer faklen til de unge. Problemet er så stort, at alle generationer skal arbejde på det her, for der er både brug for de unge og dem med erfaring. Vi behøver et generationssamarbejde, for der er ikke tid til at hver generation opfinder den dybe tallerken.”

Foto: Magnus Fröderberg, Wikipedia

The post Anden nedtælling til Grøn Ambassade den 25 maj: Hør nu, foregangsland – det her går altså ikke! appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

I nyhedsbrevet bad vi professor Frede Hvelplund, tidligere klimakommissær og  formand for Concito Connie Hedegaard, kunstner og studerende Madeleine Kate McGowan og lektor ved DTU John Holten Andersen om at forholde sig til civilsamfundets stemme.

Og i denne første del har vi talt med John Holten Andersen:

Der er i det politiske billede mere end nogensinde brug for folkelige bevægelser, der kan give uafhængige inputs til debatten omkring energi og klima her i Danmark, både på det globale, nationale, regionale og lokale plan. Vi lever i en tid hvor politikerne barberer rammesætninger og kompromiser bort, hvor forligene indenfor energi og miljø syltes, og hvor ngo’er og folkelige bevægelser bliver færre og mindre slagkraftige.

Da John Holten-Andersen i marts fik bragt sin kronik Nekrolog: Miljøministeriet er afgået ved døden i Information, blev han for eksempel oversvømmet af reaktioner. ”Artiklen skabte virkelig røre. Folk ringede og skrev. De virkede chokerede, og ville høre mere. For kunne tingene virkelig stå så skidt til, som jeg beskrev dem?”, siger John Holten-Andersen.

Øjensynligt ja. John har været en aktiv figur i den danske miljøbevægelse siden 70’erne, hvor han var med til at grundlægge NOAH – sin tids stærkeste, danske ngo indenfor klima, natur og miljø, der i høj grad var med til at påvirke politikerne til i 1971 at skabe et miljøministerium, som for alvor kunne sætte miljøet på den politiske dagsorden.

Men selvom John og hans kolleger dengang jublede ved nyheden, vidste de også at de havde skabt et tveægget sværd: ”Vi fornemmede at tingene nu ville blive hevet op på et helt andet, bureaukratisk niveau. At nogle helt andre mekanismer ville gå i gang, som lå udenfor vores rækkevidde. Men jeg tror aldrig vi havde forestillet os, at man på sigt ville kvæle ministeriet så meget, at det i stedet blev en løftestang for det vækstsamfund, som vi dengang var så meget imod.”

Derfor erklærede han i sin kronik miljøministeriet for dødt. Spørgsmålet er så, hvem der skal skabe et alternativ, der kan tage over. 

Hvad gør vi for atter at vække civilsamfundet til aktivistisk kamp, og hvordan skaber vi en fremtid, hvor borgerne holder beslutningstagerne effektivt op på energi og miljø?

John Holten mener at svaret på de spørgsmål skal findes i en af hans egne, store passioner, sproget:

”Miljøbevægelsen har i for mange år været alt for teknokratisk og har gjort tingene til et spørgsmål om en masse indviklede, tekniske og bureaukratiske detaljer, som den brede befolkning ikke har kunnet se sig selv i. Miljø og klima er blevet et specialistdomæne hvor man skal kende en masse fremmedord og regne på vildt abstrakte tal. Det ligger så lang fra hvad man ellers sanser og oplever. Derfor står vi nu i en situation hvor vi ikke har den samme folkelige opbakning som for 20-30 år siden. I stedet skal vi tilbage til et mere umiddelbart sprog hvor det handler om det vi ser, lugter, føler og hører. Teknokratsproget gør at embedsmænd i dag kan sidde og kommunikere med hinanden overalt på kloden, men det har også gjort miljøbevægelsen utrolig fragmenteret. Lige så snart du i stedet møder mennesker face to face i en konkret, lokal kontekst, så taler konteksten med, for den sansede virkelighed kan du ikke abstrahere fra. Derfor må aktivismen få liv gennem det lokale engagement, som miljøbevægelsen havde i starten.

Med konkrete, håndgribelige projekter, som man for eksempel har haft på Samsø omkring Vedvarende Energi-Ø. Og så er det alfa og omega at have opbakning fra kulturlivet. At genskabe aktivismen er også at genetablere hele det kunstneriske miljø.  I 70’erne bakkede musikere, forfattere og digtere op om miljøbevægelsen, og dem skal vi have tilbage. For det er kunstnerne, dem, der kan arbejde med sproget og gøre tingene poetiske, som kan vække vores følelser og atter skabe forbindelsen til naturen, så vi får lyst til at kæmpe for den”, forklarer John Holten Andersen.

John Holten Andersens kronik:

https://www.information.dk/debat/2018/03/nekrolog-miljoeministeriet-afgaaet-ved-doeden-doedsaarsag-kvaelning

Invitation til Grøn Ambassade 25 maj:

http://arkiv.energiakademiet.dk/12198/groen-ambassade-i-udbrud/

Fotokreditering af hovedillustration: : Goodiepal & Pals, Foto: Dagbladet Information

The post Nedtælling til Grøn Ambassade den 25 maj: hvordan vækkes civilsamfundet til dåd? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Kære folkedyb,civilsamfund, aktivister og græsrødder!

The post Grøn ambassade i udbrud ! appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Skrevet af Clara Dybdal
By-, energi- og miljøplanlægningsstuderende Aalborg Universitet, Aalborg-afdelingen

En flok planlægningsstuderende fra Aalborg Universitet besøgte i april 2018 Samsø Energiakademi, som staks fik det blandede hold fra Aalborg og København til at erkende  deres erhvervsmæssige ambitioner for hinanden.

Ambitionerne strækkede sig fra internationale projekter og fremtidig energiforsyning af Mars, til ambitioner om engang at finde en erhvervsmæssige hylde, som engang vil give mening og skabe forandring, på både nationalt og internationalt niveau. 

Sådan startede førstedagen af en tre-dags studietur på Samsø ud, som ville byde en procesmæssig forståelse af Samsøs transformation og en lokal forståelse af øen – hovedsageligt foregået på cykel.

Ambitioner har Samsø ikke haft mangel på. Tilbage i 1997 satte øen store forventninger til sig selv, ved at sætte en ambition om at blive Danmarks første ø som

er 100% selvforsynende med vedvarende energi. Denne ambition kunne ikke være blevet en realitet 10 år senere uden lokalbefolkningens mod og stærke drivkrafter i samfundet.

Over 20 år senere bliver Samsø brugt som eksempel, og Samsø Energiakademi har samarbejder verdenen over – lige fra Japan til

Hawaii. Dette har boostet øens turisme og erhvervsgrund, sat gang i renovation og nybyggeri samt løftet hele øen.

Trods øens nationale værdi og internationale rolle i grøn omstilling, har transportministeren ikke tøvet med at foreslå en Kattegatsbro tværs over øen, for at få en hurtig forbindelse mellem Danmarks to største byer.

Meningerne om bro-forslaget er selvfølgelig delt blandt de over 30 studerende og kommende planlægger, som indenfor et år skal have valgt enten at specialisere sig inden for by, energi eller miljø.

Lige nu er der dog fokus på det tværfaglige aspekt af vores uddannelse, som netop skal udruste os til at deltage i vurderingen og planlægning af projekter, der som Kattegatsbroen ikke bare vil påvirke storbyernes mobilitet, men også have sociale og miljømæssige konsekvenser – ikke mindst på Samsø. Tværfaglige og kompleksitet bød Samsø Energiakademi på i stor stil i løbet af de tre dage Aalborg Universitet var på besøg og jeg – og forhåbentlig også alle mine medstuderende – kan tage herfra med værktøjer og inspiration til vores eget kommende arbejde som planlæggere.

Turen var ikke mindst et fantastisk eksempel på, hvordan vi alle kan realisere vores ambitioner ved at pleje de små lokale gnister og lave kæmpe bål, som kan ses af resten af verden- præcis som Samsø har gjort over de sidste 21 år.

The post Studerende er de nye aktivister appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

The post Samsø skal have en opdateret kernefortælling appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

“Kommunikationen handler i Energiakademiets opdrag om blandt andet at skrive og planlægge møder, der tager højde for demokratiet og folkeoplysningens tilgang”.

I dag har Energiakademiet en stor og vigtig erfaringsbank om det at kommunikere om vedvarende energiløsninger. Energiakademiet er hverken et reklame- eller mediebureau, men vores partnere og “kunder” vil stadig gerne lære hvordan vi kommunikerer på Samsø med Energiakademiet som afsender.

Læring og oplysning, når der skal besluttes!

Forleden ringede Odder kommunes tekniske afdeling. De var ganske begejstrede efter at have besøgt Energiakademiet og oplevet den måde, vi planlægger og afvikler møder på.

De spurgte blandt andet ind til hvordan og hvorfor vi anvender grafisk facilitering på større borgermøder. De spurgte også ind til vores oplevelsesbaserede kommunikationsmøder, hvor vi blandt mange metoder benytter en tilgang udviklet af en af vores sommer guider, Mads Hermansen.

Han fandt engang på at lave en model af øen Samsø ved at skære en træplade ud i 1 meter gange 1 meter, og male den grøn. Herefter byggede han 11 landmøller i flamingo på 20 gange 20 cm, og klippeklistrede 4 af vores fjernvarmeværker. Når grupperne så ankom, placerede han alle gæsterne i en cirkel og inviterede dem med på en rejse, hvor de på egen krop kunne mærke hvor stor en udfordring det er at nå til enighed om hvordan man placerer 15 større energianlæg på Samsø. Det hele foregik i en uformel stemning, hvor alle havde lyst til at stille spørgsmål.

Møder og oplevelser skal kunne mærkes!

Det glemmer grupperne aldrig, for uden at kende hinanden bliver de klogere på hvor svært og hvor kompliceret en opgave det er for både borgere og myndigheder at forandre og udvikle teknologi, ressourcer og økonomi i en og samme beslutning. Den oplevelse ville Odde kopiere, og teknisk afdeling spurgte om de måtte tyv stjæle den. Selvfølgelig måtte de det!

Det er ved at benytte sådanne metoder at Energiakademiet i 20 år har holdt fokus på at kommunikere til så forskellige områder som civilsamfundet, brancher inden for teknologi og håndværk, offentlige og politiske systemer, banker og fonde, samt udenlandske interessenter og besøgende.

Ikke nogen lille mundfuld at håndtere for en lokal og forholdsvis lille organisation med 7 fuldtidsansatte og 4 til 5 timeansatte.

Samarbejde

I de 20 år er Samsø kommune og Energiakademiet måske blevet som Alfa & Omega.

Betydning:
(Græsk). Alfa og Omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet. Alfa, eller den udstrømmende energi, spiller sammen med Omega, som er den indstrømmende energi, og begges forenes de i den oprindelige enhed.

Energiakademiet og Samsø kommune er igennem årene blevet langt tættere samarbejdspartnere, og det har en meget stor værdi på både troværdighedsbarometeret og det økonomiske incitament i forhold til nutidige projekter og Samsøs fremtid.

Økonomi og opstartspenge er stimuli for borger og lokalsamfund

Når Samsø i dag skal søge tilskud eller projektpenge, ved omverdenen godt at Samsø har nogenlunde styr på det interne samarbejde. Omverdenen ved også at vi har erfaring med at kommunikere internt og eksternt. Energiakademiet leverer til tiden, og ofte leveres der mere end vi behøver. Det skal vi på Samsø huske og være mere end glade for, da det gavner vores fælleskab på den lange bane.

God kommunikation afføder loyalitet og gennemsigtighed om hvad der skal til for at Samsø bliver et levende sted at bo og virke. F.eks. har projekter, der ligger uden for Energiakademiets fagområde, måske en anden adgang og mulighed for at kunne søge økonomisk støtte, fordi Samsø gennem 20 år er blevet kendt for sine pålidelige projekter ved at være Danmarks vedvarende energi Ø?

Fra hånden på kogepladen til den solide historiske fortælling

Fra sladder til fakta og lysten til at formidle den gode historie. Her er det vigtigt at nævne og takke alle jer frivillige på Samsø, som utrætteligt stiller op og åbner både hjem, fjernvarmeværker, vindmøller og golfbane for at vores omverden kan blive langt klogere på den energiomstilling, som finder sted på Samsø. Den findes lige HER, og den er virkelig. Et stort tak!

Energiakademiet arbejder hele tiden med at løje stemningen på Samsø, og det er lidt som at have hånden på kogepladen. Det gøres for at sikre at kommunikationen bliver så troværdig som mulig, så vedvarende energi og bæredygtig omstilling er inviterende og inkluderende. Her skal der være plads til konstruktiv kritik med tydelig afsender og modtager på. Kommunikationen sker ofte i det fysiske møde, som gør det lettere at forstå hvad konsekvenserne af vores beslutninger betyder på den korte og lange bane.

Kommunikation er en stor del af det vi arbejder med

Energiakademiets formål med at arbejde med konsekvenserne af klimaforandringerne er over årene vokset til en hel fornuftig forretning, som tilfører Samsøs lokaløkonomi en hel del til den samlede, lokale husholdning.

Kommunikationsplatformen på Samsø Energiakademi arbejder dagligt med hvordan der kan fortælles og skrives om konsekvenserne af klimaforandringerne, og om hvordan folk forstår og modtager fakta.

Missionen er at kommunikationsplatformen de næste to år vil undersøge og analysere hvem Energiakademiets og Samsøs omverden er.

VORES UNDERSØGELSE VIL INDEHOLDE SPØRGSMÅLENE:

• Flytter folk til Samsø grundet øens status som Danmarks vedvarende energi Ø?
• Hvem besøger Energiakademiets digitale platforme, og hvad søger de?
• Hvem er Energiakademiets målgrupper, hvorfor kommer de til Samsø, og hvorfor inviteres Energiakademiet ud i verden til bl.a. at udvikle partnerskaber og netværk, som afføder nye projekter, der er med til at give os det daglige brød?

Den kommunikationsanalyse vil gøre at vi på Energiakademiet bedre kan imødekomme udbud og efterspørgsel.

I det næste stykke tid vil Energiakademiet invitere dig med på læsestof som bringes i Samsø Posten, der forhåbentligt kan give dig indblik i hvad der arbejdes med og hvor udfordringerne ligger. Det gør vi fordi Energiakademiet gerne vil blive klogere på hvad og hvordan vi fortæller om både Samsø og Energiakademiet.

The post ENERGIAKADEMIETS KOMMUNIKATIONSPLATFORM GROR I TAKT MED AT OPGAVER OG AKTIVITETER EFTERSPØRGES appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

– af Malene Lundén

I 20 år har Samsø Energiakademi arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringer. De kan opfattes og forklares forskelligt alt efter hvem der fortæller, og hvad den enkeltes viden og erfaring indeholder af fakta.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke ment som en fabel a la “ Ulven kommer ”. Ulven er her allerede, og hvordan forstår vi det så i dag, 20 år senere? Hvorfor var det lige at den danske regering udarbejdede en konkurrence om hvilket isoleret område i Danmark, der på 10 år kunne blive selvforsynende med vedvarende energi?

’Husker vi på årsagen så virkningen ikke bestemmer?’

Energiakademiets eksistensgrundlag i dag er, at Samsø blev udnævnt til Danmarks vedvarende energi Ø. Grundet klimaforandringerne på globalt plan var opgaven dengang at et isoleret område skulle udarbejde en energiplan for områdets ressourcer som vind, – sol og biomasse.

Arbejdet bestod i at man kunne måle og veje alt hvad der gik ind af energi og alt hvad der gik ud af energi fra eksempelvis en ø. Hvis det viste sig at en ø i Danmark kunne blive selvforsynende med alternativ energi, kunne andre lande og steder følge efter.

Kaster vi et nøgternt blik på hvad Energiakademiet arbejder med til dagligt, arbejder vi stadigvæk med konsekvenserne af klimaforandringerne. Den dagligdag har skabt stor respekt og anderkendelse og er blevet en afgørende faktor i vores projektkatalog, som hele tiden giver nye netværk og nye projekter i verden.

Historiske tiltag gjorde udslaget

Heldigvis for Samsøs status som Danmarks vedvarende energi Ø er der rigtig mange andre afgørende konsekvenser af de affødte klimaforandringer: bl.a. at Danmark i 70’erne ville udfase fossile brændsler grundet oliekrisen, og at der i den periode var politikere, som agerede på forkant og skabte brede, historiske energiforlig på tværs af partierne. Det blev synligt i de nationale tilskudsordninger.

Et af mange tiltag dengang var udarbejdelsen af en demonstrationsmodel, som vi på Samsø er så stolte af, nemlig ’Danmarks vedvarende energi Ø’.

De historiske tiltag fik særlig betydning på COP 3 mødet i Kyoto i 1997. Danmark huskede nemlig stadigvæk 60’ernes folkelige bevægelser i mod atomkraft, og oliekrisen 70’erne. Energikriserne stimulerede til forandring af teknologier og alternative løsninger, der blev afgørende for hvordan Danmark kunne reducere co2 udledningen.

’I december 1997 i Kyoto, Japan, blev Kyoto-protokollen vedtaget på den 3. partskonference. Det indebar at den danske regering besluttede at skære 21% procent af CO2 udledningen.’ Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009

Hvis Samsø dengang havde sagt at hver samsing skulle skifte deres oliefyr ud på grund af klimaforandringernes konsekvenser, var den lokale bevægelse og opbakning stoppet lige der. Det var for abstrakt – hvorfor skulle den enkelte samsing gå forrest for at redde jorden?

Kommer tid kommer råd

På Samsø Miljø og Energikontor gav man ikke bare op fordi kommunikationen var udfordret og motivet for at få alle med svært at finde. At konsekvenserne af klimaforandringerne ikke fik lokalbefolkningen med resulterede i stedet i en ny overskrift, som viste sig at virke: “Hvad får jeg ud af at skifte energikilde? “

I vores sparsomme viden om hvor afgørende kommunikation er, begyndte vi at fokusere og lære hvordan dette kunne gøres for få midler og med sparsomme ressourcer. Skønt konsekvenserne af klimaforandringerne ikke var nogen motivation for den enkelte samsing, stod Samsø i de første 10 år alligevel helt fremme i bussen når det kom til omstillingen, for den skabte arbejdspladser og autonomi.

Kommunikationen på Samsø kom dengang til at handle om andet end konsekvenserne, her nævner vi fire bud:

TIDSLINJE FOR SUCCESERNE 1997 – 2007

¥       Samsø fik ny viden om alternativer energiløsninger

¥       Samsø fik stærkere lokaløkonomi

¥       Samsø fik nyt tankesæt

¥       Samsø fik verdens opmærksomhed

Det har med garanti været en meget fornuftig handling at Samsø på kun 10 år både har kunnet samarbejde indadtil og udadtil ved at holde fast i en kommunikationsstrategi om, at Danmarks vedvarende energi Ø i sidste ende handlede og handler om konsekvenserne af klimaforandringer.

I det næste stykke tid vil Energiakademiet invitere dig med på læsestof som bringes i Samsø Posten, der forhåbentligt kan give dig indblik i hvad der arbejdes med og hvor udfordringerne ligger. Det gør vi fordi Energiakademiet gerne vil blive klogere på hvad og hvordan vi fortæller om både Samsø og Energiakademiet.

The post HVAD FORSTÅR OG FORTÆLLER VI SOM Ø? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Vi udarbejder forelæsninger ,fletstudier, praktikpladser og samarbejder om samfunds tendenser som skal stimulere at den fossil uafhængige omstilling og hvordan energiakademiet har fingeren på pulsen via Samsø som lokal samfund.

I november var Samsø Energiakademi inviteret sammen med andre afgørende NGO organisationer, til at medvirke i forsknings projektet Mobilizing Grassroots seminar afholdt på Aalborg Universitet, hvor vi talte om græsrøddernes/ Interesse organisationer rolle indenfor miljø- og energidebatten og hvilke energi systemer som er drevet af forbrug og efterspørgselen. https://grassroots.aau.dk

Der er mere end nogensinde behov for interesseorganisationer som repræsentanter for civil samfundet. Græsrødder har nemlig en unik position og kan gå ind og varetage andre bundlinjer og interesser end de strengt økonomiske. Vi stiller udfordrende, ambitiøse spørgsmål om hvordan man for eksempel laver det klogeste energisystem i Danmark, og skaber et fundament for den næste generation, der gerne skal lære om hvor komplekst et område det er at skulle handle på, når vi er en del af miljø og energi branchen.
I nedenstående film, der netop er blevet færdig klippet, taler leder for akademiets kommunikationsafdeling Malene Lundén om seminariets vigtigste tematikker.

Husk desuden at Energiakademiets næste nyhedsbrev også kommer til at handle om civilsamfundets fortsatte rolle i Danmarks miljø-og energidebat.
Er løbet kørt for det personlige engagement, eller banker der stadig et aktivistisk hjerte i Dannevang?

Vi inviterer til grøn ambassade møde i KLUB den 25.5 tidspunkt annonceres på Facebook Grøn ambassade i København.

The post Mobilizing Grassroots: se vores nye film om græsrøddernes vigtige betydning for civilsamfundet appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

På bloggen Den Positive Forandring har vi arbejdet med modsætningsparret centrum periferi, blandt andet ved at kigge på kontrasterne mellem land og by, udkantssamfund og hovedstad, magt og afmagt. Derfor var det også naturligt at kigge på vandets konkrete kapaciteter for os mennesker, og se på hvad vandet kan gøre for os, og omvendt.  

Vidste du for eksempel, at du ved at installere et simpelt system i din husholdning kan gøre dit vand både sundere og stærkere? Og at den ældgamle kunst med at lave vandtrapper kan optimere dit indeklima, og reducere stress?

Læs med på bloggen HER

The post Vidste du at vand har et immunforsvar? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Du kan finde de andre 4 film på Dansk folkeoplysningens Samråd 

“Hvad er folkeoplysning?” er en stribe af 5 små videoer, der er vokset ud fra ideen om at udforske folkeoplysningen som en fremmed størrelse. Et fænomen der ikke forklarer sig selv. I videoerne findes ingen dumme spørgsmål: Hvor finder man folkeoplysningen? Hvordan ser den ud? Og hvem er folkeoplysere? Vi leder efter svar blandt folk på gaden, besøger folkeoplysende aktiviteter rundt i landet, og stikker også hovedet indenfor til et af folkeoplysningens lokale bestyrelsesmøder. Videoerne leverer, i sin afmystificering af folkeoplysningen, ikke kun svar, men lader også spørgsmålet om, hvad folkeoplysning er og kan være, forblive åbent.

Vi håber, at videoerne giver anledning til videre snak om, hvad folkeoplysning også er…. Bag projektet er Katrine Weber, som medvirker som vært sammen med Nilab Jan. Videooptagelser og redigering blev varetaget af Emma Alicia Moon Winding og Marie Ravn Vestergaard

The post Er bæredygtighed og vedvarende energi folkeoplysning ? appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Foto: Han Christian Jacobsen

Hvorfor er du her i dag?

Jeg blev inviteret af Energiakademiet og kommer her på Samsø jævnligt. Min relation til akademiet går ca. 10 år tilbage, hvor jeg som nyansat i Merkurs afdeling i Aarhus hurtigt kom i berøring med det bæredygtige og kulturelle netværk, som er et af vores indsatsområder i Merkur; også ift. iværksætteri. Herunder Søren Hermansen, som dengang holdt et foredrag sammen med en af vores kunder i Aarhus, og vi er rendt på hinanden jævnligt siden.

Jeg blev hurtigt nysgerrig på hvad Samsø rummede af muligheder – og når man taler natur, kultur og bæredygtighed er øen jo ikke til at komme udenom. Akademiet er det fysiske resultat af hvad et samfund kan, når de går sammen om en sag. Det handler jo ikke kun om Vestas-vindmøller, men om alle de lokale ting som spiller sammen med hinanden.

Og så syntes jeg at nytårsluren var en god lejlighed til at komme til øen og få en fornemmelse af hvad der sker rundt omkring på Samsø. Og jeg kan jo høre at samsingerne stadigvæk har gang i mange ting.

Hvorfor er et pengeinstitut som Merkur interessant for samsingerne?

Merkur er en andelskasse, og det vil sige at der ligger et fællesskab eller en slags kooperativ til grund for vores eksistens. . For os er det derfor helt naturligt at opsøge steder som f.eks. Samsø, hvor man bygger mange af sine forretninger på sociale, kulturelle og bæredygtige initiativer, som gør noget godt lokalt. Vores primære formål er at finansiere erhverv, der kan være med til at forbedre samfundet i en mere bæredygtig retning, og hos Merkur har vi efterhånden også fået solid indsigt i, erfaring med, og forståelse for virksomheder og projekter inden for miljø, samfund og kultur, hvor der findes et hav af forskellige vinkler, overvejelser, udfordringer OG mulige løsninger.

Hvad har lokalsamfundene brug for, for at kunne se fremad?

Der er et nyt behov for ’sammen kan vi selv’-tankegangen. Det handler ikke om at ekskludere nogen, tværtimod. Og der er brug for, at vi erhvervsrådgivere kommer ud blandt folk og får en fornemmelse af, hvad der foregår, og ikke sidder lænket til vores skriveborde. Mange folk har en følelse af, at de skal komme med hatten i hånden til deres pengeinstitutter, men sådan bør det ikke være og sådan er det ikke i Merkur. Vi skal samarbejde, og få tingene til at ske. 

The post Mette Winther Nielsen fra Merkur Andelskasse: ”Der er et nyt behov for at sige ’sammen kan vi selv’” appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Hvorfor er du kommet til nytårsluren?

”Jeg blev inviteret og ville rigtig gerne med, fordi Samsø er yderst relevant og inspirerende for mit eget arbejde.  Jeg mødte Søren Hermansen da han engang var med mig på et kursus, og han nævnte nytårsluren, så nu er jeg her.”

Hvad er det nytårsluren kan?

”Det, jeg har oplevet i dag, er selve essensen af åbent demokrati i metode. Det med at man kan gå frem på en arena og bringe noget til torvs med et frit og åbent sind. På den måde får man flere folk med i cirklen, hvilket både er selve udfordringen og humlen ved at få nærdemokratiet til at fungere.”

Hvad synes du om oplevelsen?

 ”Jeg er meget imponeret. Her på Samsø er det lykkedes at skabe en blivende og levende kultur omkring det at skabe en forandring i samfundet – at ville og turde lave tingene om. Sådan noget tager rigtig lang tid, og ved at være et levende eksempel inspirerer I os andre til at gå i samme retning. Under luren lagde jeg mærke til, at vidt forskellige mennesker tog ordet. Selvom man åbenlyst kommer fra forskellige verdener – landbruget, kommunen, NGO’er, pengeinstitutter og det private erhvervsliv – så lytter man til hinanden, og respekterer det, de andre siger. Og man tør godt drille hinanden med et kærligt glimt i øjet. Det viser at I er kulturbærere for en unik og konstruktiv form for dialog, som ikke særlig mange andre kan finde ud af i resten af Danmark. Det er ikke Tordenskjolds soldater, som er mødt op – her er repræsentanter fra hele samfundet.”

Hvordan har dagen set ud med dine højskoleøjne?

”Da jeg voksede op eksisterede der cirka 120 højskoler over hele landet. Nu findes der 60. I 00’erne begyndte det virkelig at gå nedad bakke for dem, for de unge gad ikke fællesskabet. Nu er tingene ved at vende – vi er ved at genopdage værdien ved at være i en gruppe. Og i dag har jeg opdaget at Samsø er en kæmpe højskole i sig selv. En højskole er nemlig ikke noget fysisk, men en mental tilstand. Et rum, hvor folk er frie og ligeværdige.”

Se mere om Landsbyhøjskolen her: https://www.landsbyhojskolen.dk/

The post Tyge Mortensen fra Landsbyhøjskolen: ”Samsingerne er kulturbærere for noget unikt” appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.

Program – San Francisco

The post Energiakademiet på arbejde i San Francisco appeared first on [ARKIV]Energiakademiet.dk.